Annonce
Udland

IMF er parat til at støtte Ukraine med milliarder af dollar

Den Internationale Valutafond (IMF) vil stille hjælpeprogram på 5,5 milliarder til rådighed for Ukraine.

Den Internationale Valutafond (IMF) og Ukraine har indgået en foreløbig aftale om økonomisk hjælp på 5,5 milliarder dollar.

Det oplyser IMF's øverste direktør, Kristalina Georgieva, i en meddelelse lørdag. Låneprogrammet skal løbe i tre år, under forudsætning af at det bliver endelig godkendt af IMF's bestyrelse.

IMF har før hjulpet med låneprogrammer til milliarder af dollar. Men valutafonden har tidligere også tilbageholdt udbetalinger, der finder sted i rater, på grund af store problemer med korruption i landet og en ustabil økonomi.

I 2016 tilbageholdt IMF således en udbetaling på 1,6 milliarder dollar, som var del af et hjælpeprogram på 17,5 milliarder dollar. Raten blev frigivet, efter at Ukraine havde accepteret krav fra IMF om en række tiltag. Blandt andet rettet mod at udrydde korruption.

Tilsvarende betingelser er knyttet til det nye hjælpeprogram.

Kristalina Georgieva oplyser, at hun lørdag i en telefonsamtale med Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, havde rost ham for "imponerende" reformfremskridt og en "sund" økonomisk politik.

- Præsidenten og jeg var enige om, at økonomisk succes for Ukraine i høj grad afhænger af en styrkelse af retsstatsprincippet og retsvæsnet, siger IMF-direktøren.

Ukraine har de seneste år ryddet op i landets banksektor, og det er ifølge Kristalina Georgieva også af afgørende betydning for den økonomiske genopretning, at de reformer ikke rulles tilbage.

IMF og andre internationale långivere har adskillige gange lagt pres på styret i Ukraine for at få det til at tage hårdere fat om den udbredte korruption i landet samt mindske den magt, som meget rige personer har. Kun derved vil landet være i stand til at tiltrække investorer fra andre lande, mener IMF.

Ukraines økonomi er mærkbart svækket af konflikten med prorussiske separatister i den østlige del af landet. Den væbnede strid brød ud i 2014, kort tid efter at Rusland havde annekteret halvøen Krim.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes