Annonce
Udland

Italien løslader måske landets mest frygtede mafiaboss

Sådan så mafiabossen Salvatore Riina ud, da han i 1993 blev anholdt af siciliansk politi og blev fotograferet på en politistation i Palermo. Han afsoner flere livstidsdomme for drab, men vil nu som 86-årig løslades af helbredsårsager. Foto: /ritzau/AP/Xjfm

Den berygtede mafiaboss Salvatore Riina får måske friheden at mærke, selv om han afsoner flere livstidsdomme.

Italiens øverste appeldomstol har afgjort, at mafiabossen Salvatore Riina bør løslades fra fængslet af helbredsårsager.

Riina, der kaldes "Toto", er 86 år, og hans helbred er skrøbeligt, skriver det italienske nyhedsbureau Ansa.

Den italienske stat bør anerkende hans "ret til at dø i værdighed".

Ansa skriver, at kendelsen ikke betyder, at Riina løslades umiddelbart.

Sagen endte i den højeste appelret, fordi en lavere retsinstans havde afvist at løslade ham.

Nu skal den tilbage i en lavere retsinstans, der skal bekræfte appeldomstolens kendelse.

Riina var tidligere leder af mafiaorganisationen Cosa Nostra på Sicilien.

Han stod bag adskillige mafiadrab i 1980'erne og 1990'erne.

Han blev fængslet i 1993 og er dømt fængsel på livstid i isolation flere gange.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få udleveret en kopi af appeldomstolens kendelse, men Ansas rapport er viderebragt bredt af de italienske medier.

Ifølge appeldomstolen lider mafiabossen af problemer med nyrerne og hjernen. Han er i risikozonen for at blive ramt af et fatalt hjerteanfald.

Videre hedder det, at der ikke er nogen tvivl om, at Riina er kriminel, men nu kan han ikke længere regnes for en trussel for samfundet.

Med Riina som mafiaboss dræbte Cosa Nostra mafiadommerne Giovanni Falcone og Paolo Borsellino og en lang række andre i offentlige embeder, herunder Siciliens guvernør Piersanti Mattarella.

Da Riina kom i fængsel, blev han afløst som boss i Cosa Nostra af Bernardo Provenzano, også kendt som "Bulldozeren".

Han endte med at komme i fængsel i 2006 og kæmpede ved domstolene for at blive løsladt af helbredsårsager.

Det skete aldrig. Han døde i fjor bag tremmer som 83-årig.

  • Salvatore Riina
    Sådan så mafiabossen Salvatore Riina ud, da han i 1993 blev anholdt af siciliansk politi og blev fotograferet på en politistation i Palermo. Han afsoner flere livstidsdomme for drab, men vil nu som 86-årig løslades af helbredsårsager. Foto: /ritzau/AP/Xjfm
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld