Annonce
Udland

Joe Biden slår fast: Vi er klar til at forsvare Taiwan

USA's præsident, Joe Biden, blev spurgt ind til en række forskellige emner under et tv-interview med CNN torsdag. Foto: Evan Vucci/Ritzau Scanpix

Forholdet mellem Kina og Taiwan er højspændt. USA understreger, at man er på Taiwans side i tilfælde af krig.

USA er klar til at forsvare Taiwan, hvis den seneste tids stigende spændinger med Kina skulle udvikle sig til en regulær krig.

Det understreger den amerikanske præsident, Joe Biden.

- Ja, det er vi forpligtet til, siger Biden torsdag aften adspurgt om emnet under et tv-interview med den amerikanske tv-station CNN.

- Vi kommer ikke til at ændre holdning i forhold til vores standpunkt, tilføjer præsidenten ifølge nyhedsbureauet dpa.

Forholdet mellem Taiwan og Kina er særdeles højspændt. Tidligere på måneden betegnede den taiwanske forsvarsminister, Chiu Kuo-cheng, forholdet til Kina som værende det værste i over 40 år.

Kina anser Taiwan for at være landets eget territorie.

Taiwan mener selv, at det er et uafhængigt land og har understreget, at det til enhver tid vil forsvare sine friheder og sit demokrati.

Bidens kommentar torsdag aften er hurtigt blevet fulgt op af en uddybende kommentar fra en talsmand fra Det Hvide Hus. Talsmanden understreger, at der ikke er tale om en ændring af USA's udenrigspolitik.

- USA's forsvarsaftale med Taiwan læner sig op ad loven om vores forhold til Taiwan. Vi kommer til at leve op til vores forpligtelse, vi vil fortsætte med at støtte Taiwans selvforsvar, og vi vil være imod enhver egenrådig handling for at ændre den nuværende status, siger talspersonen.

Bidens melding bliver taget godt imod i Taiwan.

- Den amerikanske regering har gennem reel handling understreget sin urokkelige støtte til Taiwan, siger Xavier Chang, talsmand for det taiwanske præsidentkontor, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kina advarer til gengæld USA mod at blande sig i forhold til Taiwan.

Wang Wenbin, der er talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, siger, at USA "bør handle og tale forsigtigt i forhold til Taiwan-situationen".

  • Biden
    USA's præsident, Joe Biden, blev spurgt ind til en række forskellige emner under et tv-interview med CNN torsdag. Foto: Evan Vucci/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen