Annonce
Udland

Jordskælv ryster Wellington under interview med premierminister

Der skal mere end et jordskælv til at få Jacinda Ardern til at miste fatningen. (Arkivfoto) Foto: Stringer/Reuters

Et moderat jordskælv overraskede premierminister Jacinda Ardern under et direkte tv-interview fra parlamentet.

Et jordskælv med en beregnet størrelse på 5,8 ramte mandag morgen New Zealands nordø.

Det var dog ikke nok til at få premierminister Jacinda Ardern til at vakle, da skælvet ramte midt under et direkte tv-interview.

Jordskælvet ramte ud for kysten nær byen Levin kort før klokken otte i en dybde af cirka 50 kilometer. Levin ligger omkring 90 kilometer nord for hovedstaden Wellington.

Det oplyser Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS).

Ifølge redningstjenesten St John Ambulance og politiet i New Zealand er der ingen rapporter om skader eller tilskadekomne. Der blev heller ikke udstedt noget tsunamivarsel.

Rystelserne kunne dog tydeligt mærkes i Wellington, hvor premierminister Jacinda Ardern blev interviewet af morgen-tv fra parlamentets Beehive-bygning, der er designet til at kunne modstå jordskælv.

- Vi oplever lige lidt af et jordskælv her, Ryan, sagde Ardern til værten på AM Show Ryan Bridge, mens hun kiggede sig omkring i lokalet.

- Det er et temmelig mærkbart skælv, i tilfælde af at du kan se tingene bevæge sig omkring mig, fortsatte en smilende Ardern.

- Det er netop stoppet. Vi har det fint. Jeg står ikke under nogen hængende lamper eller andet, og det ser ud til, at jeg befinder mig i en sikker bygning.

New Zealand ligger i Pacific Ring of Fire. Ildringen er betegnelsen for det bælte af vulkaner, der ligger rundt langs de asiatiske og amerikanske stillehavskyster.

Cirka fire femtedele af alle verdens jordskælv og vulkanudbrud finder sted i bæltet.

Hvert år forekommer der omkring 15.000 jordskælv i Pacific Ring of Fire. Omkring 100-150 er kraftige nok til at kunne mærkes.

I 2011 var et jordskælv med en beregnet størrelse på 6,3 i byen Christchurch i New Zealand skyld i, at 185 mennesker døde.

  • Der skal mere end et jordskælv til at få Jacinda Ardern til at miste fatningen. (Arkivfoto) Foto: Stringer/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland