Juncker: Europa kan ikke længere outsource sin sikkerhed

Europa kan ikke længere outsource sin egen sikkerhed. Derfor skal de europæiske lande i fremtiden arbejde langt tættere sammen om forsvar.

Det er budskabet fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i en tale onsdag i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

- Europæerne forventer en union, der skaffer dem sikkerhed mod trusler, uanset om de kommer indefra eller udefra, siger Juncker.

- Vi taler ikke om en militarisering af det europæiske kontinent. Det handler om at gøre mere sammen for stabiliteten og freden på vores kontinent, siger han.

Juncker, der orienterer parlamentet om det kommende EU-topmøde i Bruxelles, siger, at EU ikke kaster sig ud i en konkurrence mod Nato.

- Når det gælder forsvar, er EU og Nato som tvillinger, siger EU-Kommissionens formand.

- Vores hele tiden tættere samarbejde med Nato vil blive ved med at være fundamentet under Europas forsvar og sikkerhed, siger han.

Juncker siger, at intet europæisk land kan håndtere udfordringerne alene.

- Og vi kan heller ikke regne med, at nogen fremmed magt vil gøre det for os. Vi kan ikke outsource vores egen sikkerhed, siger han.

80 procent af alle indkøb af udstyr og 90 procent af al forskning og udvikling af ny forsvarsteknologi gennemføres ifølge EU-Kommissionen uden koordinering mellem landene.

- Det fører til ineffektivitet og duplikering, der let kunne undgås, siger Juncker.

Derfor har kommissionen foreslået, at EU opretter en forsvarsfond. Den skal koordinere og fremme investeringer i forskning, udvikling og indkøb af udstyr.

Fonden skal efter planen nå op på 1,5 milliarder euro (11,25 milliarder kroner) om året efter 2020.

De nye europæiske forsvarsplaner kommer, blandt andet efter at Donald Trump har skabt usikkerhed om USA's engagement i forsvaret af Europa.

USA's præsident har tidligere truet med at lade Nato-lande i stikken i tilfælde af et angreb, hvis de ikke bruger penge nok på forsvar.

På et Nato-topmøde i Bruxelles i maj bakkede Trump mod forventning ikke offentligt op Natos sikkerhedsgaranti.

Det er artikel 5 i Nato-pagten, hvor det bliver fastslået, at et angreb på ét Nato-land er et angreb på dem alle.

Trump gav dog sin offentlige opbakning til artikel 5 et par uger senere. Det skete, da Rumæniens præsident, Klaus Iohannis, var på besøg i Washington.