Annonce
Udland

Kenyas omstridte nye præsident er taget i ed

Uhuru Kenyatta er tirsdag trådt i sin fars fodspor og kan nu kalde sig Kenyas fjerde præsident efter en storstilet ceremoni på et tætpakket stadion i Nairobi.

Den 51-årige multimillionær Kenyatta, der er søn af Kenyas første præsident, Jomo Kenyatta, aflagde ed som præsident med hånden på en af sin fars bibler.

- Jeg sværger, at jeg vil bære sand troskab til Republikken Kenya, sagde han.

Kenyatta lovede i sin tale også at "beskytte og forsvare suveræniteten, integriteten og værdigheden hos befolkningen i Kenya".

Titusinder af hans landsmænd og et større antal afrikanske stats- og regeringschefer deltager tirsdag i ceremonien sammen med ambassadørerne fra USA og EU i Kenya.

Ved samme lejlighed aflagde William Ruto ed som vicepræsident.

- Jeg vil altid sandt og flittigt tjene folket og Republikken Kenya, sagde han.

Kenyattas tiltrædelse er kontroversiel af flere årsager:

Han vandt præsidentvalget 4. marts med et mulehårs forspring i første valgrunde efter beskyldninger om valgfusk.

Men landets højesteret afgjorde i påskeweekenden, at valget, hvor Kenyatta fik 50,7 procent af stemmerne, var frit, retfærdigt og troværdigt, hvilket udløste uroligheder i oppositionshøjborgen Kisumu i det vestlige Kenya.

Og Den Internationale Straffedomstol (ICC) har tiltalt den nye præsident for forbrydelser mod menneskeheden - ligesom hans vicepræsident også står tiltalt.

Anklagemyndigheden i Haag beskylder ham for at have opildnet forskellige grupper til etnisk vold, som udviklede sig til et regulært blodbad i forbindelse med det seneste præsidentvalg i 2007.

Flere end 1100 mennesker mistede livet, og urolighederne førte til fordrivelsen af over en halv million mennesker, inden det lykkedes at få bilagt den politiske krise.

ICC mener, at Kenyatta betalte en kriminel bande, der er berygtet for at hugge hovederne af deres ofre, til at gennemføre gengældelsesangreb og forsvare Kikuyu-stammen, som han selv tilhører.

Den nye præsident afviser anklagerne, men flere vestlige lande har antydet, at ICC-tiltalen kan få diplomatiske konsekvenser, nu da han er tiltrådt.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld