Annonce
Udland

Kilde: Tjetjensk leder er indlagt med mulig coronasmitte

Den Putin-tro leder af den tjetjenske republik, Ramzan Kadyrov, styrer regionen med hård hånd. Her er han fotograferet i september sidste år. Foto: Christopher Pike/Reuters

Tjetjeniens Kreml-støttede og omstridte leder er overført til Moskva med mulig coronasmitte, siger kilde.

Tjetjeniens leder, Ramzan Kadyrov, er indlagt på sygehus i Ruslands hovedstad, Moskva, på grund af mistanke om, at han er smittet med coronavirus.

Det oplyser en kilde på sygehuset til det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

- Ramzan Kadyrov er bragt med fly til Moskva med et formodet tilfælde af coronavirus. Nu er han under lægelig overvågning, skriver Tass.

Også to andre russiske nyhedsbureauer - Interfax og Ria Novosti - har oplysninger om, at Kadyrov er indlagt.

Det er ikke bekræftet fra officielt hold.

Hvis det bekræftes, at den tjetjenske leder er smittet med coronavirus, vil han være den seneste i en række af højtstående russiske politikere og embedsmænd, der er smittet.

Tidligere har den russiske premierminister, Mikhail Misjustin, regeringstalsmand Dmitrij Peskov og adskillige ministre meddelt, at de var smittet.

Ramzan Kadyrov har holdt Tjetjenien - som er en republik i Rusland - i et jerngreb, siden han overtog magten i 2004. Det skete, efter at hans far, Ahmat Kadyrov, blev dræbt i et bombeangreb.

Han har ofte fået kraftig kritik for sine dybe mangel på respekt for menneskerettigheder.

Flere gange har der været beskyldninger fra blandt andet Amnesty International om, at homoseksuelle er blevet tortureret ihjel i Tjetjenien.

Ramzan Kadyrovs styring af Tjetjeniens coronapolitik har været kontant.

Han har betegnet de læger, der klagede over mangel på beskyttelsesudstyr, som "provokatører", der burde fyres.

Han har sagt, at folk, der bryder reglerne om karantæne, skal "dræbes", og han har sammenlignet tjetjenere, der ikke lader sig isolere og i stedet smitter andre, som "terrorister", der skal begraves i et hul.

Han har også truet en russisk journalist, der skrev, at corona-syge tjetjenere bliver hjemme i stedet for at søge hjælp på de dårligt udrustede hospitaler, fordi de frygter straf fra myndighedernes side.

Tjetjenien har ifølge de officielle opgørelser lidt over tusinde smittetilfælde og 11 coronadødsfald.

  • FILE PHOTO: UFC 242 - Khabib Nurmagomedov
    Den Putin-tro leder af den tjetjenske republik, Ramzan Kadyrov, styrer regionen med hård hånd. Her er han fotograferet i september sidste år. Foto: Christopher Pike/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland