Annonce
Udland

Kinas næste leder tager mod Helle Thorning

Rygtebørsen har kørt i Kina, siden Xi Jinping i onsdags meldte afbud til et møde med USA's besøgende udenrigsminister, Hillary Clinton.

Der blev ikke givet nogen forklaring på, hvorfor Xi, der er Kinas vicepræsident, ikke kunne mødes med Clinton.

Men under alle omstændigheder er Xi i fuld vigør.

Han er kørt i stilling til at blive landets næste leder og ventes valgt til præsident på en partikongres i oktober. Og han mødes gerne med fremtrædende udenlandske besøgende.

Avisen South China Morning Post, skriver, at Xi skal mødes med statsminister Helle Thorning-Schmidt på mandag, når hun indleder sit officielle besøg i Kina.

Der er blevet spekuleret i, at afbuddet til Clinton måske kan have noget at gøre med USA's holdning i striden om suveræniteten over nogle småøer i Det Sydkinesiske Hav.

Der er dog fortsat ingen officiel forklaring, og South China Morning Post fortæller også om et rygte om en muskelstrækning, som Xi skulle have pådraget sig under en fodboldkamp blandt embedsmænd i det kommunistiske partihovedkvarter.

Det er ikke normalt, at den kinesiske ledelse på forhånd offentliggør, hvem der skal mødes med en udenlandsk gæst. Så derfor er det noget utraditionelt, at det er kommet frem, at Xi mødes med Thorning-Schmidt

Ifølge den kinesiske avis skyldes det formentlig et ønske om at begrave eventuelle rygter om afbuddet til Clinton. Det skal vise, at alt er OK.

Oplysningen er kommet frem fra et regeringskontrolleret journalistforbund, der via sms har meddelt medier i Hongkong, at de skal akkreditere sig, hvis de vil dække mandagens møde mellem Xi og den danske statsminister..

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld