FN har konstateret de første tilfælde af den farlige sygdom kolera i Pakistan.
En eller flere mennesker er blevet smittet med den farlige sygdom kolera i Pakistan, som lider under store oversvømmelser. Det oplyser FN.
Kolera er en mavetarmsygdom, som det under "normale" forhold er muligt at forhindre med simpel hygiejne og rent drikkevand.
Mindst 1100 mennesker har mistet livet i forbindelse med de værste oversvømmelser i Pakistan i årtier. Epidemier med sygdomme som kolera truer nu de overlevende.
I sidste uge rapporterede lokale myndigheder, at der var brudt kolera ud i Swat-distriktet.
/ritzau/AFP