Annonce
Udland

Kraftigt jordskælv dræber mindst 14 på indonesisk ø nær Bali

Af frygt for efterskælv og nye bygningskollaps samlede folk sig på gaderne på øen Lombok. Foto: Social Media/Reuters

Jordskælv med en styrke på 6,4 har søndag ramt øen Lombok. Mindst 14 er omkommet og hundreder kvæstet.

Et kraftigt jordskælv har søndag kostet mindst 14 mennesker livet på øen Lombok, som er en yndet turistdestination i Indonesien.

Skælvet blev målt til en styrke på 6,4 af Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS).

Jordskælvet indtraf kort før klokken syv søndag morgen lokal tid (klokken 01 dansk tid), da de fleste lå og sov.

Katastrofeberedskabet i landet oplyser søndag eftermiddag dansk tid til nyhedsbureauet AFP, at mindst 14 er dræbt, mens flere end 160 andre er kommet til skade. Mindst 1000 huse er blevet beskadiget.

Blandt de dræbte er en malaysisk turist. Seks andre malaysiere er kvæstet.

- Alle befandt sig ved foden af Rinjani-bjerget, da jordskælvet indtraf, meddeler Malaysias udenrigsministerium.

Adgangen til bjerget, hvor mange tager til for at vandre, er nu lukket på grund af risikoen for jordskred.

Rystelserne har ødelagt eller beskadiget tusindvis af bygninger, oplyser det indonesiske katastrofeberedskab.

- Folk samler sig på gader og på marker for at undgå bygninger, der styrter sammen, siger en talsmand fra katastrofeberedskabet.

Også frygten for flere efterskælv - søndag eftermiddag har der ifølge AP været 130 - får folk til at holde sig ude i det fri.

Turister blev også vækket brat.

- Vi sprang ud af vores senge for at undgå at blive ramt i hovedet af ting, der faldt ned, beretter en turist således fra et hotel nær byen Senggigi i en telefonsamtale med Reuters.

- Vandet i svømmebassinerne var som et oprørt hav. Der var bølger, men kun i 20-30 sekunder, fortæller han.

Jordskælvet indtraf i godt syv kilometers dybde cirka 50 kilometer nordøst for Lomboks hovedby, Mataram, oplyser USGS.

Et jordskælv med en styrke på 6,4 anses for at være kraftigt og i stand til at forårsage voldsomme ødelæggelser.

Lombok er en populær turistdestination i den sydlige del af Indonesien. Øen ligger omkring 100 kilometer øst for den endnu mere populære turistø Bali.

Jordskælv er hyppige i Indonesien, som befinder sig i det område, der kaldes Ildringen. Det er betegnelsen for et bælte af vulkaner, der omkranser de asiatiske og amerikanske kyster ud til Stillehavet.

I december 2004 udløste et jordskælv med en styrke på 9,1 ud for den indonesiske ø Sumatra en tsunami, som ramte flere lande og dræbte 230.000 mennesker.

Søndagens jordskælv kommer samtidig med, at flere lande fraråder rejsende til Indonesien at nærme sig en vulkan i den østlige del af Bali samt en vulkan i det nordlige Sumatra, skriver den britiske avis The Independent.

Rystelserne kunne mærkes på Bali, men her er der ikke umiddelbart meldinger om tilskadekomne.

  • People gather on the streets following an earthquake in Lombok
    Af frygt for efterskælv og nye bygningskollaps samlede folk sig på gaderne på øen Lombok. Foto: Social Media/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld