Annonce
Udland

Krigen i Ukraine kaster skygger over Estlands valg

Krigen i Ukraine er et hovedtema ved Estlands parlamentsvalg. Det lille baltiske land har været meget aktivt med internationale opfordringer til at hjælpe Ukraine militært i kampen mod Rusland. Her er en ødelagt russisk kampvogn opstillet i det centrale Tallinn i forbindelse med årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar. Foto: Sergei Grits/Ritzau Scanpix
Højreparti, der ser ud til at blive næststørst ved Estlands valg, vil have stop for militær hjælp til Ukraine.

Krigen i Ukraine og støtte til ukrainernes kamp er et hovedtema ved det parlamentsvalg, der søndag morgen er gået i gang i Estland.

Det lille baltiske land, der grænser op til Rusland, er i det seneste år gået forrest med internationale opfordringer til at sende flere våben og anden militær støtte til Ukraine.

Selv bruger Estland over én procent af landets bnp på militær hjælp til Ukraine. Det er det største bidrag fra noget land i verden målt i forhold til størrelsen på landets økonomi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det parti, der ser ud til at blive det næststørste ved søndagens valg - det nationalistiske højrefløjsparti EKRE - er imod, at Estland skal sende flere våben til Ukraine.

Partiet står i meningsmålinger til at få lidt over 18 procent af stemmerne. Det er kun overgået af premierminister Kaja Kallas' centrum-højre parti, Reformpartiet, der ifølge meningsmålingerne står til knap 29 procent.

- Vi støtter et åbent, venligt, vestligtsindet, europæisk og intelligent land, siger Kaja Kallas i et interview med nyhedsbureauet AFP.

- Min største modstander synes, at vi ikke skal hjælpe Ukraine og at vi ikke skal støtte Ukraine. Vi skal kun tage os af os selv, siger hun videre.

Estlands premierminister, Kaja Kallas, er blandt de 47 procent af vælgerne, der har stemt forud for søndagens parlamentsvalg. Det gjorde hun tidligere på ugen via et elektronisk stemmesystem. Foto: Ints Kalnins/Reuters

EKRE's partileder, Martin Helme, mener, at Estland ikke skal "forværre spændingerne yderligere" i forhold til nabolandet Rusland.

Højrefløjspartiet er gået til valg på at stoppe med at sende militær hjælp til Ukraine og sige stop for modtagelse af ukrainske flygtninge.

Kallas har derimod talt for skrappere EU-sanktioner mod Rusland og en styrkelse af Natos østlige flanke for at modgå truslen fra det store naboland.

Ingen af de ni opstillede partier ser ud til at kunne sikre sig et absolut flertal.

Heller ikke de nuværende regeringspartier - Reformpartiet, Socialdemokraterne og det konservative parti Isamaa - kan være sikre på at beholde deres flertal.

Hvordan den næste regeringskoalition ser ud afhænger af, hvordan partierne på yderfløjene, det nationalistiske EKRE og det venstreorienterede Centerparti, klarer sig ved valget.

Men EKRE spås ikke de store chancer for at komme med i en regering.

Omkring 965.000 af Estlands 1,3 millioner indbyggere kan være med til at vælge de 101 medlemmer af landets parlament.

En fjerdedel af vælgerne tilhører det russisktalende mindretal.

Knap halvdelen af vælgerne - 47 procent - har allerede afgivet deres stemme inden selve valgdagen per post eller online, oplyser Estlands valgkommission. Det er rekordmange forhåndsstemmer.

Valgstederne åbnede klokken 9.00 lokal tid (8.00 dansk tid) og lukker igen klokken 20.00 (19.00 dansk tid).

De første resultater er ventet natten til mandag.

/ritzau/

  • Russia Ukraine War Global Reaction
    Krigen i Ukraine er et hovedtema ved Estlands parlamentsvalg. Det lille baltiske land har været meget aktivt med internationale opfordringer til at hjælpe Ukraine militært i kampen mod Rusland. Her er en ødelagt russisk kampvogn opstillet i det centrale Tallinn i forbindelse med årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar. Foto: Sergei Grits/Ritzau Scanpix
  • General election advance voting in Tallinn
    Estlands premierminister, Kaja Kallas, er blandt de 47 procent af vælgerne, der har stemt forud for søndagens parlamentsvalg. Det gjorde hun tidligere på ugen via et elektronisk stemmesystem. Foto: Ints Kalnins/Reuters
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

Esbjerg med igen: NFH i større problemer

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

112

128 taget i fartkontroller

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning