Annonce
Udland

Kristen pakistaner fundet død i sin celle

En kristen pakistaner, der var varetægtsfængslet for at have vanhelliget koranen, er fundet død i sin celle. Myndighederne afviser, at han blev torteret.

En 25-årig kristen pakistansk mand, der var anklaget for blasfemi, døde tirsdag i et fængsel i Pakistan, oplyser myndighederne. Menneskeretsgrupper siger, at de tror, at han er blevet udsat for tortur.

Omkring 100 mennesker angreb fredag en katolsk kirke i Sambrial-distriktet i Punjab-provinsen og beskyldte manden, Fanish Masih, for at have vanhelliget koranen, siger politiet.

Masih blev anholdt og sigtet for blasfemi. Han blev mandag overført til fængslet i Sialkot i Punjab-provinsen.

- Masih, der var sigtet for blasfemi, blev anbragt i en enecelle, hvor han begik selvmord, siger fængselsdirektør Farooq Lodhi.

Punjabs minister for minoritetsanliggender og menneskerettigheder, Kamran Michael, siger, at politiet ikke har behandlet sagen efter reglerne.

- Jeg har set liget, og der er tegn på tortur på det, siger ministeren, der selv er kristen, til det franske nyhedsbureau AFP.

Politiet afviser, at have mishandlet den anholdte og siger, at der er blevet foretaget en obduktion.

- Vi er chokerede over hans død. Der blev ikke begået tortur, siger fængselsdirektøren og tilføjer, at Masih "var tilsyneladende ramt af en depression".

- Dette er et dødsfald i politiets varetægt, og politiet er ansvarlige for det, siger Asma Jahangir, der er leder af Pakistans Menneskerettighedskommission.

- Selv hvis der var tale om et selvmord, så må man gøre sig klart, hvor drakoniske disse blasfemilove er. En ung mand, der blev anholdt for fire dage siden, fandt muligvis ikke nogen anden udvej end at tage livet af sig selv, siger hun til AFP.

I Pakistan er der i princippet dødsstraf for blasfemi, men endnu er ingen blevet henrettet for overtrædelse af landets kontroversielle blasfemilov.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
112

Teenagere dømt for grove røverier og brandstiftelse

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld