Bergen Lufthavn, den næstmest travle i Norge, er blevet lukket efter fundet af en mistænkelig kuffert.
Lufthavnen i Bergen i Norge er blevet lukket efter at der er blevet fundet en mistænkelig kuffert. Politiets bombeeksperter er blevet tilkaldt, oplyser det norske nyhedsbureau NTB.
Det er ifølge politiet endnu uklart, hvad kufferten indeholder, men for en sikkerheds skyld er der iværksat betydelige sikkerhedsforanstaltninger.
Lufthavnen i Bergen er den næstmest travle i Norge.
/ritzau/NTB