Annonce
Udland

Labour taber i egen bastion ved britisk suppleringsvalg

Labours kandidat Gareth Snell, i midten, fejrer, at han har vundet et sæde i briternes parlament for området Stoke-on-Trent. Foto: AP/Joe Giddens

Det britiske Labour genvandt et sæde i EU-skeptisk område, men tabte et andet til Det Konservative Parti.

Det britiske Labour har tabt et sæde i parlamentet i London.

Det skete, da partiet kun formåede at vinde et ud af to suppleringsvalg torsdag.

Valgene var udløst af, at kritikere af partileder Jeremy Corbyn har forladt parlamentet.

I Stoke-on-Trent genvandt Labour en plads, som det ellers var i fare for at miste.

Men i området Copeland tabte partiet et sæde, som det har haft i mere end 80 år.

Det skriver flere britiske medier som The Guardian og Sky News.

Det var på forhånd udråbt som en svær opgave for Labour at vinde i Stoke-on-Trent, fordi lederen af det EU-kritiske parti Ukip, Paul Nuttall, også stillede op.

Da briterne stemte om EU-medlemskab sidste år, stemte cirka 70 procent af vælgerne i området ifølge nyhedsbureauet Reuters for at forlade unionen.

Derfor er Stoke-on-Trent af visse britiske politikere blevet døbt "brexit-hovedstaden".

Alligevel vandt Labours Gareth Snell med 7853 stemmer mod 5233 stemmer til Paul Nuttall, der overtog som leder for Ukip i november.

Til gengæld formåede Labour ikke at genvinde sit sæde i Copeland. Her har partiet domineret siden 1935. Men premierminister Theresa Mays konservative løb med sejren.

Det er første gang siden 1982, at et regeringsparti erobrer et sæde ved et suppleringsvalg.

Suppleringsvalg er et velkendt fænomen i Storbritannien, hvor der udløses valg, hvis en politiker trækker sig eller dør.

Det er med andre ord ikke suppleanter, der afløser en afgående politiker, som man kender det fra Danmark.

Labour-profilen Tristram Hunt trak sig i januar fra sit sæde i Stoke-on-Trent for at blive direktør for et museum i London.

I Copeland trådte Jamie Reed tilbage for at hellige sig arbejdet med atomanlægget i Sellafield, der er den største arbejdsplads i området.

Begge politikere var kritikere af partiets leder, Jeremy Corbyn.

  • Britain Special Elections
    Labours kandidat Gareth Snell, i midten, fejrer, at han har vundet et sæde i briternes parlament for området Stoke-on-Trent. Foto: AP/Joe Giddens
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld