Annonce
Udland

Løkke efter EU-strid: Gør som Danmark og vis reel solidaritet

EU's stats- og regeringschefer er ikke tættere på enighed om asylreform efter debat på topmøde i Bruxelles.

Flygtninge- og migrationskrisen kræver ganske rigtigt solidaritet i EU. Men løsningen er ikke den form for solidaritet, hvor dem, der kommer til Europa, bliver omfordelt.

Løsningen er at sørge for, at folk slet ikke kommer. Og det kræver meget mere støtte til Afrika end i dag.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter at EU-ledere i Bruxelles torsdag og ud på natten til fredag har diskuteret en vanskelig reform af EU's asylsystem.

- Hvis man virkelig vil vise solidaritet, så skulle man gøre som Danmark, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Nemlig at leve op til FN-målsætningen om, hvor meget der skal gives i udviklingsbistand, siger han.

Men EU's asylreform støder hele tiden ind i et helt andet problem. Og det er idéen om at omfordele flygtninge på tvungne EU-kvoter.

Det får både tilhængere og modstandere af omfordeling op at køre. De lande, der ikke vil være med, bliver skældt ud som usolidariske.

Under EU-topmødet er stats- og regeringscheferne ikke kommet tættere på en løsning.

Der skal tages bestik af situationen på et nyt topmøde i marts, og målet er stadig at vedtage en reform næste sommer.

Omfordeling er imidlertid det helt forkerte sted at starte diskussionen, mener statsministeren.

- Vi løser grundlæggende ikke problemet ved at flytte rundt på dem, der er kommet til Europa, siger han.

- Vi løser problemet ved at sørge for, at de ikke kommer til Europa.

Her er der allerede meget i EU's politik, der er begyndt at virke, mener statsministeren.

Libyen sender hver dag op til 700 mennesker tilbage til de lande i Afrika, de kommer fra.

Og antallet af migranter, der er kommet til Europa, er faldet med op imod 70 procent i år, fortæller Lars Løkke Rasmussen.

- Ting begynder at virke, siger han.

Mere støtte skal følges op med krav om, at Afrika skal tage dem, der kommer illegalt til Europa, tilbage igen, lyder det.

Lars Løkke Rasmussen siger, at målet er et system, hvor EU har så meget styr på Afrika og sig selv, at folk ikke kommer tilfældigt til Europa.

Hvor det derfor er FN-kvoter og ikke EU-kvoter, man taler om, når man skal omfordele flygtninge.

- Så skulle Europa - og det gælder også Danmark - selvfølgelig være indstillet på at tage en andel af flygtningene, siger han.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Så er markedspladsen åben

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes