Annonce
Udland

Løkke på Europol-mission ved EU-topmødet i Bruxelles

Statsminister Lars Løkke Rasmussen skal torsdag morgen mødes med EU-præsident Donald Tusk (til venstre) og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker (til højre), for at aftale modellen og køreplanen for en dansk særaftale om Europol. Foto: AP/Virginia Mayo

EU-lederne får en travl dag på topmødet. Migrationskrisen og den britiske exit-proces vil fylde debatten.

Der er et helt minefelt af sprængfarlige emner på dagsordenen, når EU's stats- og regeringschefer torsdag samles til topmøde i Bruxelles.

Men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har en anden særlig opgave under topmødet.

Først skal han torsdag morgen mødes med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og EU-præsident Donald Tusk for at aftale modellen og køreplanen for en dansk særaftale om Europol.

På selve topmødet vil Løkke senere på dagen bede de andre ledere om at hjælpe med at få aftalen på plads og godkendt i EU's ministerråd.

Desuden skal han mødes med Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz, for at sikre en hurtig høringsproces i parlamentet.

Særaftalen skal nemlig være endeligt vedtaget inden 1. maj, hvor politisamarbejdet skifter karakter til et overstatsligt samarbejde, og hvor Danmark ryger helt ud af Europol uden en ny aftale.

Men selv uden overarbejde har Løkke og de øvrige stats- og regeringschefer en travl dag på topmødet.

- Det er som at træde ind i et minefelt. Der er så mange emner på dagsordenen, der stadig kan lande forkert, siger en højtstående EU-embedsmand.

EU-toppen vil bekræfte sin opbakning til migrationsaftalen med Tyrkiet. Den har bremset langt det meste af migrationsstrømmen via den tyrkiske kyst til de græske øer.

Til gengæld er strømmen af migranter via Libyen til Italien taget til.

Indtil nu er der ankommet omkring 175.000 migranter til Italien i år. Det er en stigning på 20 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Her ventes EU-lederne at ønske mere støtte til den libyske kystvagt, så flere migranter bliver stoppet, før de begiver sig ud på den farlige tur over Middelhavet.

Over 4200 mennesker har foreløbig mistet livet i år i forsøget på at nå Italien.

EU vil også arbejde videre med planer om frivillig hjemsendelse af migranter fra Libyen. Mindst 750.000 migranter menes i øjeblikket at være kommet til Libyen for at forsøge at komme videre til Europa.

Samtidig kæmper EU-landene stadig med sig selv om, hvordan man skal vise ansvar og solidaritet i flygtninge- og migrationskrisen, hvor fordeling af EU's kvoteflygtninge er den helt store splitter.

- Det er stadig et åbent sår. Det skal vi have helet, siger en højtstående EU-embedsmand.

Sidst på dagen rejser den britiske premierminister, Theresa May, hjem.

Herefter går lederne af de 27 andre EU-lande til middag for at diskutere processen for den britiske exit fra EU, når briterne ventes at sætte den i gang til marts.

Planen er, at EU-lederne sætter rammen for de kommende forhandlinger, hvorefter EU-Kommissionens forhandler, Michel Barnier, skal lede dem.

- Vi vil sende den besked, at de 27 står sammen og vil blive ved med at stå sammen, siger en EU-embedsmand før topmødet.

  • RB PLUS Løkke på Europol-mission ved EU-topmøde
    Statsminister Lars Løkke Rasmussen skal torsdag morgen mødes med EU-præsident Donald Tusk (til venstre) og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker (til højre), for at aftale modellen og køreplanen for en dansk særaftale om Europol. Foto: AP/Virginia Mayo
Annonce
Annonce
Annonce
112

Uro i havnebyen: Ildebefindende fører til hash-fund

112

Tævede løs med glasflasker og spark i hovedet: Nu er teenagere dømt

Guldborgsund

Morten gik imod sit hjerte: - Det er jo menneskerne, der gør det svært

Indland

Brand udbrudt i Novo Nordisk i Bagsværd

Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Annonce
Annonce
Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer