Macrons interview fremskynder ny EU-politik over for Kina

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har gode muligheder for at samle de 27 EU-lande om en fælles Kina-politik. Ikke mindst efter Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har givet hvad der beskrives som et "klodset" interview om Taiwan.

Det vurderer både en Kina-analytiker og flere danske medlemmer af EU-Parlamentet.

- Kontroversen omkring Macrons interview har virkelig understreget behovet for bedre strategisk kommunikation i EU, siger Grzegorz Stec, der er Kina-analytiker i den tyske tænketank Mercator Institute for China Studies.

I den seneste tid har blandt andre Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, og senest Macron besøgt Kina. Det er sket med store erhvervsdelegationer for at sikre nye kontrakter - men samtidig bliver de europæiske stats- og regeringsledere set som en slags udsendinge for Europa, når de besøger Kina.

Det var i forbindelse med sit seneste besøg, at Macron kom med udtalelser, der flere steder blev tolket som om, at Macron ikke mener, at EU nødvendigvis skal stå last og brast med USA i tilfælde af en kinesisk invasion af Taiwan.

Grzegorz Stec vurderer, at uenigheden mellem EU og USA er blevet overdrevet i lyset af Macrons konkrete udtalelser. Men selve uklarheden er skadelig, mener han.

- Når man har alle disse repræsentanter for medlemsstaterne, der genoptager det diplomatiske engagement med Kina, har man brug for en klar fælles fortælling, en fælles grundlinje. Det undergraver EU's geopolitiske position, hvis man ikke fremfører det samme budskab, siger Grzegorz Stec.

Det er netop den fælles linje, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, nu forsøger at trække klart op.

Hun bygger på det eksisterende fundament i blandt andet EU's Stillehavsstrategi fra 2021 og EU's strategiske kompas fra 2022. Men von der Leyen ønsker, at gøre det helt klart, at nok respekterer EU ét Kina-politikken, men man vil ikke acceptere et militært angreb på Taiwan.

Samtidig gør von der Leyen det klart, at det vil være en rød linje i forholdet til Kina, hvis landet skulle sende våben til Rusland, der sidste år invaderede Ukraine.

- Det er ikke radikale forslag i forhold til den hidtidige linje. Men ved at definere de røde linjer klart bliver det lettere for medlemslandene at navigere i forhold til Kina. Det mindsker rummet for misforståelser, siger Grzegorz Stec.

Flere danske medlemmer af EU-Parlamentet støtter von der Leyens oplæg. Blandt dem er Socialdemokratiets Niels Fuglsang.

- Der har været noget forvirring om, hvor EU står i forhold til Kina. Under besøget med Macron og von der Leyen blev der sendt forskellige signaler. Så det er godt, at vi tager en diskussion om, hvor Europa skal placere sig i forhold til Kina, siger Niels Fuglsang.

Han mener, at der er en udbredt bevidsthed i EU-Parlamentet om, at Kina ikke deler de europæiske værdier. Derfor bør den europæiske linje trækkes skarpt op:

- Den linje, von der Leyen har lagt, er der i høj grad opbakning til i parlamentet. Jeg mener ikke, at Macron har opbakning til sin linje. Han siger, at vi ikke nødvendigvis skal stå så tæt med USA, når det kommer til spørgsmålet om Taiwan og spørgsmålet om en fælles tilgang til Kina. Jeg tror, det er vigtigt, at vi gør netop det.

- Tiden er ikke til at signalere splittelse mellem USA og Europa, som Macron har gjort, siger Niels Fuglsang.

Den europæiske tilgang til Kina har været for "blåøjet", mener Moderaternes Bergur Løkke Rasmussen. Nu skal Europa gøre sig mere uafhængig af blandt andet kinesiske råstoffer, mener han:

- Vi skal have en pragmatisk og realistisk tilgang til samarbejdet med Kina. Vi skal ikke vende os fra Kina. Vi bliver nødt til kontinuerligt at have dialog og samarbejde med Kina, så Kina ikke vender sig fra Vesten og i stedet ser endnu mere mod Rusland, siger Bergur Løkke Rasmussen.

Det er også en central del af von der Leyens tilgang. Hun ønsker grundlæggende, at EU mindsker risikoen i forholdet til Kina ved at være meget klar i udmeldingerne om blandt andet Taiwan, Ukraine og Kinas opførsel i forhold til samhandel.

Men hun afviser en decideret afkobling af de europæiske økonomier fra Kina.

/ritzau/