Annonce
Udland

Macrons parti før EU-valg: Bannon er til at kaste op over

Steve Bannon, der er præsident Donald Trumps tidligere chefstrateg, blev tiljublet, da han sidste år holdt tale på Front Nationals årsmøde. Til højre partiets leder, Marine Le Pen. Front National har taget navneforandring og kalder sig i dag Rassemblement national (National Samling). Foto: Philippe Huguen/Ritzau Scanpix

Politikere i Macrons parti raser over, at Trumps tidligere strateg blander sig i fransk EU-valg for Le Pen.

De politiske spændinger vokser i Frankrig forud for valget til Europa-Parlamentet i næste uge. En af forklaringerne er den tidligere strateg for præsident Donald Trump i USA, Steve Bannon.

Han beskyldes for at blande sig i valget til fordel for højreradikale kræfter.

EU-valget i Frankrig finder sted den kommende søndag, hvor der også stemmes i Danmark.

Det ventes at blive et hårdt opgør mellem præsident Emmanuel Macrons parti La République en Marche (LREM), og Marine Le Pens nationalistiske parti Rassemblement National (RN).

Le Pen håber på, at hun for alvor kan ride med på den bølge, som de højrenationale partier lige nu oplever i store dele af EU. Det vil være et nederlag for Macron, hvis RN bliver større end hans eget parti ved EU-valget.

Bannon fortalte lørdag til avisen Le Parisien, at han vil være i Frankrig under valget.

Han siger, at det europæiske valg er langt vigtigere end nogen af de nationale valg i EU-staterne.

Han kalder valget 26. maj for en folkeafstemning om Macrons politik, og han spår et "jordskælv".

Lederen for LREM's kampagne, Stephane Sejourne, håner på Twitter Bannon for at komme til Paris og indlogere sig på et luksushotel for at hjælpe Le Pen.

- Det er et angreb på det suveræne valg ... Det giver en lyst til at kaste op, skriver han.

Nathalie Loiseau, som er en af LREM's spidskandidater, raser også over amerikaneren, der førte den såkaldte alt-right-bevægelse frem i USA. Kritikere kalder bevægelsen racistisk og fascistisk.

- Han forsøger ikke engang at skjule, at hans ønske er at blande sig i vores valg, siger hun.

Bannon har, siden han forlod Det Hvide Hus, arbejdet for at samle det yderste højre i Europa. Det har han fået opbakning til fra Le Pen, Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini og andre højrenationale partier i Europa.

De samlede sig lørdag til at stort arrangement i den italienske by Milano.

Nicolas Bay, der er et fremtrædende medlem af Le Pens parti, afviser, at Bannon blander sig i den franske valgkamp.

- Vi har drevet denne kampagne på en helt uafhængig måde uden nogen udenlandsk eller udefra kommende indflydelse, siger han.

De seneste meningsmålinger viser, at Le Pens RN har en svag føring eller står helt lige med Macrons parti.

  • TOPSHOT-FRANCE-US-POLITICS-FN-PARTY-CONGRESS
    Steve Bannon, der er præsident Donald Trumps tidligere chefstrateg, blev tiljublet, da han sidste år holdt tale på Front Nationals årsmøde. Til højre partiets leder, Marine Le Pen. Front National har taget navneforandring og kalder sig i dag Rassemblement national (National Samling). Foto: Philippe Huguen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes