Annonce
Udland

Magtskifte kan være på trapperne i et af verdens yngste lande

Den tidligere præsident Xanana Gusmao fremviser en lilla pegefinger efter at have stemt søndag. Det lilla blæk påføres for at indikere, at en person har stemt. Det bruges for at undgå valgsnyd - eksempelvis at folk stemmer mere end én gang. Foto: Valentino Dariel Sousa/Ritzau Scanpix

Østtimor, der blev uafhængigt i 2002, ser ud til at give landets første præsident en ny periode som leder.

Det tyder på, at en gammel bekendt kan vende tilbage til magten i den sydøstasiatiske østat Østtimor, der er et af verdens yngste lande.

Sådan ser det i hvert fald ud mandag, hvor de første resultater fra søndagens parlamentsvalg er begyndt at tikke ind.

Her har Østtimors største oppositionsparti, det socialdemokratiske Den Nationale Kongres for Timorisk Rekonstruktion (CNRT), fået 40 procent af stemmerne med cirka to tredjedele optalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det oplyser nationale medier.

CNRT ledes af den 76-årige tidligere frihedskæmper Xanana Gusmao.

Han spillede en stor rolle under Østtimors uafhængighedskamp, der endte med, at østaten blev et selvstændigt land i 2002.

Han var også landets første præsident i perioden fra 2002 til 2007.

De foreløbige resultater fra søndagens valg viser, at det nuværende regeringsparti, venstrefløjspartiet Revolutionær Front for et Uafhængigt Østtimor (Freitlin), står til at få omkring 27 procent af stemmerne.

Freitlin danner i øjeblikket en koalitionsregering sammen med fire andre partier. Koalitionen støtter landets siddende premierminister, José Maria Vasconcelos, der på det lokale sprog kaldes Taur Matan Ruak.

Ud over CNRT og Freitlin har 15 partier deltaget i søndagens valg. Ingen af dem står umiddelbart til at få over ti procent af stemmerne.

Billeder fra valget viser blandt andet folk fremvise en pegefinger med lilla blæk. Blækket påføres for at indikere, at en person har stemt. Det bruges for at undgå valgsnyd - eksempelvis at folk stemmer mere end én gang.

Østtimor ligger mellem Indonesien og Australien og har omkring 1,3 millioner indbyggere. Der er cirka 890.000 registrerede vælgere.

Østtimor er Asiens yngste land og også et af de yngste på verdensplan.

Kun Sydsudan (uafhængigt i 2011), Kosovo (2008) og Serbien og Montenegro (begge i 2006) har fået deres selvstændighed efter Østtimor.

Kosovos status som selvstændigt land er omstridt - blandt andet anerkendes det ikke af Serbien. Landet anerkendes som uafhængigt af Danmark.

Søndagens valg i Østtimor er landets femte, siden det blev selvstændigt.

/ritzau/Reuters

  • ETIMOR-POLITICS-VOTE
    Den tidligere præsident Xanana Gusmao fremviser en lilla pegefinger efter at have stemt søndag. Det lilla blæk påføres for at indikere, at en person har stemt. Det bruges for at undgå valgsnyd - eksempelvis at folk stemmer mere end én gang. Foto: Valentino Dariel Sousa/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland