- Mandag bliver bare endnu en dag på kontoret.
Sådan lød meldingen fra Kroatiens regeringsleder, Zoran Milanovic, da han på det seneste EU-topmøde i Bruxelles udtalte sig om udsigterne til, at Kroatien fra mandag endelig bliver et EU-land.
Trods den umiddelbare rolige tilgang til optagelsen i EU, var Milanovic også tydeligt berørt. Kroatien har stået på dørtærsklen ind til EU i mange år, og indlemmelsen er en stor ting for landet, understregede han.
Ifølge økonomiprofessor Josip Tica fra universitetet i den kroatiske hovedstad Zagreb, vil tilværelsen som EU's 28. medlemsland da også medføre, at der vil komme tiltrængt konkurrence på mange områder, hvor der i dag nærmest hersker monopol.
Økonomiprofessoren venter blandt andet mærkbare lavere tele- og el-priser, siger han til det svenske nyhedsbureau TT.
Og så håber han også på reformer for at få bugt med det store, sorte arbejdsmarked og den offentlige sektor, som har været udsat for massiv kritik for dens ineffektivitet.
Som Kroatiens fordele og aktiver nævner Josip Tica turismen og placeringen som et vigtigt transportknudepunkt. De samme emner bringer arbejdsmarkedsminister Mirando Mrsic på bane.
- Vi ligger geografisk godt placeret. Vi har havet, vi har turismen, vi har landbruget, siger Mrsic, ifølge TT.
Trods de mange positive sider, ministeren kan fremhæve, står Kroatien i en situation, hvor kun 1,3 millioner af landets 4,2 millioner indbyggere arbejder. Håbet er, at EU-tilværelsen kan ændre på de tal.
Men den almindelige kroat har ikke stor tiltro til EU.
Kun halvdelen af befolkningen går ind for EU-medlemskabet, og da kroaterne i april skulle stemme til landets første valg til EU-Parlamentet, dukkede kun 20,7 procent op for at bekendtgøre, hvem de ønsker skal repræsentere dem i parlamentet.
/ritzau/