Annonce
Udland

Mandlig cyklist dør efter fugleangreb i Australien

Den australske fløjtefulg - i Australien kendt som en "Australian magpie" - er kendt for sin aggressive adfærd i parrings- og redesæsonen. Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix

Det gik helt galt, da en 76-årig mand blev angrebet af en aggressiv australsk fugl under en cykeltur.

En 76-årig mand i Australien har mandag mistet livet, efter at han blev angrebet af en fugl, mens han cyklede.

Det skriver det australske medie ABC News.

Manden blev angrebet, da han søndag morgen kørte en tur på sin cykel i byen Woonona syd for Sydney i delstaten New South Wales.

Her blev han angrebet af en fugl af arten australsk fløjtefugl. Manden forsøgte at undslippe fuglen og kørte af vejen, hvor han ramte et hegn og fløj af cyklen.

- Der var en hel del blod, fortæller Jason Crosskey, der var vidne til angrebet, til ABC News.

Den 76-årige blev bragt til hospitalet i kritisk tilstand med alvorlige hovedskader. Mandag blev han erklæret død på hospitalet.

Australske fløjtefugl - der i Australien kaldes "Australian magpie" - er en stor spurvefugl.

Den er kendt for sin aggressive adfærd i parrings- og redesæsonen, hvor den pludseligt dykker ned for at angribe forbipasserende cyklister eller fodgængere.

Det skyldes, at den vil beskytte sit territorie og sine æg eller nyudklækkede unger.

Politiet i New South Wales efterforsker weekendens hændelse.

Den 76-årige mand cyklede nær en park, hvor beboere gentagne gange har klaget over en særligt aggressiv fugl.

Ifølge en hjemmeside, der opgør antallet af angreb begået af australske fløjtefugle, er otte personer blevet angrebet i netop dette område.

- Det er utroligt, hvor stort et område rundt om reden, som denne fugl vil bevæge sig rundt i for at forfølge et udvalgt offer, skriver en mand med navnet Ken i en anmeldelse ifølge ABC News.

- Den flyver efter en hel del mennesker. I går gik den efter et barn, fortsætter han.

De lokale myndigheder har foreløbigt besluttet at opsætte yderligere skilte i området for at advare mod aggressive fugle i området.

Tidligere i september besluttede myndighederne at skyde en "usædvanlig territorial" fugl, som de seneste tre år har raseret et kvarter i det nordøstlige Sydney.

Flere end 40 personer havde anmeldt, at de var blevet angrebet af den fugl.

ABC News med artiklen
  • AUSTRALIA-ANIMAL-MAGPIE
    Den australske fløjtefulg - i Australien kendt som en "Australian magpie" - er kendt for sin aggressive adfærd i parrings- og redesæsonen. Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Så er markedspladsen åben

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes