Annonce
Udland

Massivt sikkerhedsopbud til pave Frans' prædiken i Kairo

- Sand tro viser os vejen til at beskytte andres rettigheder med samme ildhu og entusiasme, som vi forsvarer vores egen, sagde pave Frans ifølge Reuters under en messe i Egypten. Foto: /ritzau/AP/Gregorio Borgia

Pave Frans kom til Egypten for at vise alle, at landet er sikkert, lød det forud for pavens prædiken i Kairo.

Sikkerhedsopbuddet var stort, da pave Frans lørdag prædikede under en messe i Egyptens hovedstad, Kairo.

Messen var en del af pavens besøg i det overvejende muslimske land, hvor han blandt andet vil forsøge at fremme dialogen mellem de forskellige trosretninger i landet.

Pave Frans gentog sit budskab om tolerance.

- Sand tro viser os vejen til at beskytte andres rettigheder med samme ildhu og entusiasme, som vi forsvarer vores egen, sagde han ifølge Reuters.

Op mod 25.000 var ifølge dpa mødt op til messen, som fandt sted i et af det egyptiske forsvars anlæg i udkanten af Kairo.

Mange havde været der siden daggry - ivrige efter at se paven i egen høje person for første gang.

- Jeg er så lykkelig for, at jeg skal se paven i levende live, sagde Siham Ghali til AFP.

- Det er en stor ære for mig og alle egyptere, tilføjede han.

Forud for messen hilste det katolske overhoved på forsamlingen fra en golfvogn.

De fremmødte hilste på paven med egyptiske og vatikanske flag. Og dusinvis af farverige balloner svævede i luften sammen med militærhelikoptere, der var en del af det store sikkerhedsopbud.

På jorden stod et stort antal politibetjente og vagter for blandt andet at gennemgå samtlige biler og busser uden for anlægget.

Pavens besøg sker, kort tid efter at selvmordsbombere fra Islamisk Stat dræbte 45 mennesker ved to koordinerede bombeangreb mod de kristne kopteres kirker.

Egyptens kristne samfund har været mål for et stigende antal angreb siden 2014, hvor Islamisk Stat spredte sig ud over regionen fra Syrien og Irak og angreb religiøse mindretal med voldsom brutalitet.

- Frans' besøg er en stor gave fra Gud, sagde Gabriel Romanelli, der er katolsk egypter, til dpa og fortsatte:

- Efter så mange angreb er det et tegn på tillid.

Også Jihan John, som var mødt op for at se paven, var lykkelig.

- Frans kom til Egypten for at vise alle - hele verden - at Egypten er sikker, sagde hun til AFP.

Pave Frans ankom fredag til Egypten, hvor han indledte det to dage lange besøg med at møde lederne af landets muslimske flertal og kristne mindretal.

Den 80-årige pave mødtes også med Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sissi. Han er muslim, men nyder stærk opbakning blandt landets kristne indbyggere.

Egypten har ifølge dpa det største kristne samfund i regionen. Omkring 10 procent af landets befolkning på 92 millioner tilhører trosretningen.

De fleste kristne egyptere er koptere. Antallet af katolikker regnes for at ligge omkring 300.000.

  • Egypt Pope
    - Sand tro viser os vejen til at beskytte andres rettigheder med samme ildhu og entusiasme, som vi forsvarer vores egen, sagde pave Frans ifølge Reuters under en messe i Egypten. Foto: /ritzau/AP/Gregorio Borgia
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen