Annonce
Udland

Maxwell afviser at have lokket mindreårige i Epsteins favn

Maxwell står op til 35 år i fængsel, hvis hun bliver dømt skyldig i sigtelserne mod hende. Hun blev anholdt 2. juli på sin luksusejendom i New Hampshire, hvor hun ifølge efterforskere har holdt lav profil. (Arkivfoto). Foto: Lucas Jackson/Reuters

Ghislaine Maxwell afviser sigtelserne mod hende i sag om overgreb og ønsker løsladelse mod kaution.

Den britiske jetsetter Ghislaine Maxwell afviser anklager om, at hun har lokket mindreårige piger i hænderne på Jeffrey Epstein, så han kunne begå seksuelle overgreb mod dem.

I samme ombæring anmoder hun om at blive løsladt mod kaution. Det fremgår af Maxwells indberetning til retten i Manhatten.

58-årige Ghislaine Maxwell er tidligere kæreste og langvarig partner med den afdøde milliardær Jeffrey Epstein.

Hun er anholdt og sigtet for at have hjulpet ham med at have begået overgreb mod mindreårige.

Maxwell "afviser på det skarpeste sigtelserne, vil kæmpe imod dem og er berettiget til at blive betragtet uskyldig", fremgår det af anmodningen.

Siden mandag har Maxwell befundet sig i et fængsel i Brooklyn, New York.

Hun siger, at opholdet i fængslet udsætter hende for en "alvorlig risiko" for at blive smittet med coronavirus.

Ifølge anklagere er der en "stor risiko" for, at Maxwell vil flygte ud af landet, hvis hun løslades mod kaution.

Men Maxwell påpeger, at hun ikke bør betragtes som en, der vil forsøge at flygte ud af landet.

Her peger hun på, at hun ikke tidligere er straffet. Desuden blev hun i USA, efter at Epstein blev anholdt sidste juli.

Maxwell står op til 35 år i fængsel, hvis hun bliver dømt skyldig i sigtelserne mod hende.

Hun blev anholdt 2. juli på sin luksusejendom i New Hampshire, hvor hun ifølge efterforskere har holdt lav profil.

Anklagemyndigheden beskylder Maxwell for såkaldt grooming af unge piger, så Jeffrey Epstein kunne misbruge dem i sine hjem i Palm Beach i Florida, i New Mexico og på Manhattan.

Begrebet grooming dækker over situationer, hvor en voksen opbygger et tillidsforhold til en mindreårig med det formål senere at begå overgreb.

Jeffrey Epstein blev fundet hængt i sin fængselscelle på Manhattan i august sidste år.

Det skete, mens han afventede en retssag om menneskehandel og overgreb på mindreårige. Anklagerne kunne have sendt ham i fængsel i op mod 45 år.

Medicinske undersøgelser har konkluderet, at hans død var selvmord.

  • FILE PHOTO: Audrey Strauss, Acting United States Attorney for the Southern District of New York annonces charges against Ghislaine Maxwel in New York
    Maxwell står op til 35 år i fængsel, hvis hun bliver dømt skyldig i sigtelserne mod hende. Hun blev anholdt 2. juli på sin luksusejendom i New Hampshire, hvor hun ifølge efterforskere har holdt lav profil. (Arkivfoto). Foto: Lucas Jackson/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb