Annonce
Udland

EU frigiver 10 milliarder euro til Ungarn

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har i ugevis truet med at nedlægge veto mod penge og optagelsesforhandlinger til Ukraine. Alligevel fik han dagen før det afgørende EU-topmøde glædeligt nyt fra Bruxelles. EU-Kommissionen har besluttet at frigive 10 milliarder i indefrosne EU-midler. Foto: Yves Herman/Reuters
EU-Kommissionen har besluttet at give Ungarn adgang til 10 milliarder euro i EU-midler efter tjek af retsstat.

EU har besluttet at give Ungarn adgang til 10 milliarder euro i indefrosne midler. Det sker efter en undersøgelse af Ungarns retsreform.

Den har ifølge EU-Kommissionen rettet op på manglerne i retsvæsenets uafhængighed. Derfor får Ungarn nu adgang til pengene. Det oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Udmeldingen kommer dagen før et afgørende EU-topmøde, hvor Ungarn har truet med at nedlægge veto mod to vigtige beslutninger om Ukraine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den ene drejer sig om flerårig milliardstøtte til det krigsramte land. Den anden om Ukraines store drøm om at få optagelsesforhandlinger med EU.

EU-Kommissionen har tidligere fastslået, at timingen er tilfældig, men det har vakt opsigt, at det langvarige opgør mellem Bruxelles og Ungarn finder en delvis løsning samtidig med, at EU-landene har brug for Ungarns stemme.

Ifølge pressemeddelelsen fra EU-Kommissionen er det dog alene undersøgelsen af Ungarns reformer, som har gjort udslaget.

- Efter en grundig vurdering og flere drøftelser med den ungarske regering mener Kommissionen, at Ungarn har truffet de foranstaltninger, som landet har forpligtet sig til, hedder det i pressemeddelelsen.

Derfor kan Ungarn begynde at kræve tilbagebetalinger på op til omkring 10,2 milliarder euro.

Ungarn har dog til gengæld ikke leveret tilstrækkelige reformer inden for blandt andet offentlige indkøb og antikorruption.

Det betyder, at tre programmer under samhørighedspolitikken med et budget på 6,3 milliarder euro fortsat er suspenderet. Derfor har Ungarn ifølge EU-Kommissionen endnu ikke adgang til disse midler.

Når det gælder Ungarns genopretningsplan efter corona er der også mangler, fastslår EU-Kommissionen.

Planen er blevet godkendt, men den var betinget af 27 "supermilepæle". De skulle blandt andet sikre beskyttelsen af EU's finansielle interesser og styrke retsvæsnet uafhængighed. Men de er endnu ikke opfyldt:

- Da supermilepælene ikke er blevet overholdt fuldt ud, kan ingen betalingsanmodning udbetales for nu, hedder det på EU-sprog i pressemeddelelsen fra EU-Kommissionen.

Dermed må Ungarn fortsat kigge langt efter omkring 21 milliarder euro. De vil fortsat være indfrosne, indtil Ungarn lever op til betingelserne.

Udmeldingen fra EU-Kommissionen kommer, kort efter at forpersonerne for fire politiske grupper i EU-Parlamentet offentliggjorde et fælles brev til EU-Kommissionen. Her advarede de imod at lægge under for afpresning fra Ungarn.

Ikke mindst, fordi Ungarn ifølge EU-Parlamentarikerne ikke lever op til kravene for at få pengene udbetalt.

- Vi mener ikke, at den horisontale betingelse om retsvæsenets uafhængighed er opfyldt, hedder det i brevet.

Grupperne, der har underskrevet brevet tæller, er S&D, EPP, Renew og De Grønne. Det er dermed de tre største grupper i EU-Parlamentet, der står bag brevet.

Det er dog EU-Kommissionen, der foretager den konkrete vurdering af EU-landene og deres evne til at overholde retsstatsprincipperne.

/ritzau/

  • EU frigiver 10 milliarder euro til Ungarn
    Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har i ugevis truet med at nedlægge veto mod penge og optagelsesforhandlinger til Ukraine. Alligevel fik han dagen før det afgørende EU-topmøde glædeligt nyt fra Bruxelles. EU-Kommissionen har besluttet at frigive 10 milliarder i indefrosne EU-midler. Foto: Yves Herman/Reuters
Annonce
Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Frygtede ild i huset: - Det brænder lidt voldsomt

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Stubbekøbing

Verdensberømt kunstner slår sig ned på Falster: Sker efter Google-søgning

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Sport

NFH-nedsmeltning i Esbjerg - Blæst ud i Vesterhavet

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Rødby

Troppede op i byen med stor kniv: Nægtede at følge politiet

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Sport

SLUT: Kæmpe-kø til NFH i første DM-finale

Annonce
Annonce
Nykøbing

God nyhed til NFH før finalen: Vi er helt oppe at ringe

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Guldborgsund

Stort potentiale: Vil gøre anonym gågade til et sprudlende torv

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL