Annonce
Udland

Medier: Fly med dansk udstyr har deltaget i luftangreb i Gaza

75 børn blev dræbt i to operationer i 2021 og 2022, som organisationer betegner som mulige krigsforbrydelser.

Israelske F-35-kampfly med militært udstyr fra Danmark har deltaget i bombardementer af Gaza i maj 2021 og august 2022, hvor 75 børn blev dræbt.

Det skriver Dagbladet Information og mediet Danwatch, der har kortlagt Israels brug af dansk militærteknologi.

Menneskerettighedsorganisationer har betegnet flere af de israelske bombardementer under de to operationer som mulige krigsforbrydelser, skriver avisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har ikke været muligt at fastslå, om det er netop F-35-flyene, der har kastet bomberne i de konkrete tilfælde.

Ifølge Information og Danwatch har F-35-flyene dog været i luften over Gaza på tidspunkter, hvor civile palæstinensere er blevet dræbt i luftangreb.

Juridiske eksperter advarer om, at den danske eksport af militærudstyr til israelske kampfly kan være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

- Danmark påtager sig en retlig risiko, når man tillader at eksportere våben eller våbendele til et land, hvor det er velkendt, at der er udfordringer med at overholde krigens love, siger Marc Schack, der er lektor i folkeret ved Forsvarsakademiet, til Information.

En statusrapport fra det israelske militær viser, at F-35-flyene deltog i den 11 dage lange Operation Guardian of the Walls i Gaza i maj 2021.

Ifølge FN blev 261 palæstinensere dræbt i operationen. Heraf var mindst 130 civile, og 67 var børn, skriver Information.

Menneskeretsorganisationen Human Rights Watch har konkluderet, at flere af luftangrebene ligner deciderede krigsforbrydelser.

F-35-flyene har også deltaget i Operation Breaking Dawn i august 2022. Under denne operation blev mindst 32 palæstinensere ifølge Amnesty International dræbt af israelske bombardementer. Otte var børn.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har afvist at stille op til interview om sagen.

Danske virksomheder har modtaget ordrer på over 3,7 milliarder kroner for at levere komponenter til F-35-flyenes amerikanske producent, våbengiganten Lockheed Martin.

Alle F-35-fly indeholder seks essentielle dele, som er produceret af danske Terma, bekræfter Lockheed Martin i et svar til Danwatch og Information.

I en overordnet kommentar skriver Terma, at de er "glade for og stolte over at være en del af F-35 programmet".

Det israelske forsvar skriver i en mail til Information, at det "kun angriber militære mål" og tager alle "forholdsregler for at afbøde skade på civile under dets operationelle aktiviteter".

/ritzau/

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland