Scholz er klar med finanslov efter nervekrig om budgethul

Regeringspartierne i Tyskland er nået til enighed om en finanslov i kølvandet på en dom, der slog et stort milliardhul i en klimafond.

Det oplyser en talsperson for regeringen onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Aftalen kan hjælpe med at dæmpe spændinger blandt regeringspartierne. De har været under pres, efter at Tysklands forfatningsdomstol 15. november trak i gældsbremsen og dermed besværliggjorde forhandlingerne om finansloven.

Samtidig ventes dagens melding at blive taget godt imod af tysk erhvervsliv. Regeringen har på grund af dommen måttet sætte en midlertidig stopper for løfter om investeringer i en række grønne projekter og industriel omstilling.

I slutningen af november lød det ifølge Reuters fra den tyske finansminister, Christian Lindner, at der i finansloven for 2024 var et finansieringshul på 17 milliarder euro efter dommen. Det svarer til omkring 127 milliarder kroner.

Den samlede tyske finanslov er på omkring 450 milliarder euro.

Men trods udfordringerne er forbundskansler Olaf Scholz fra socialdemokratiske SPD, vicekansler Robert Habeck fra De Grønne og finansminister Lindner fra liberale FDP altså onsdag nået frem til en aftale.

Ifølge den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung blev der forhandlet frem til klokken 06 om morgenen.

Det sker, efter at der ifølge Bild i regeringskredse var udbrudt en "nervekrig", som trak processen i langdrag.

Et af stridspunkterne var ifølge tabloidmediet, om gældsbremsen skulle sættes ud af kraft i 2024 på grund af krigen i Ukraine. Bremsen, der blev vedtaget i 2009, sætter et loft over, hvor meget staten hvert år må låne.

Regeringskilder oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at låneloftet også gælder næste år som følge af den netop indgåede aftale.

Det var netop bremsen, der betød, at den tyske forfatningsdomstol 15. november nåede frem til, at det var i strid med Tysklands forfatning, da det blev besluttet at overføre 60 milliarder euro fra coronabekæmpelse til klimainitiativer.

Forfatningsdomstolen fandt, at manøvren var "uforenelig" med gældsbremsen.

Gældsbremsen bremser det offentlige i at optage gæld for mere end 0,35 procent af Tysklands bnp for at dække det strukturelle underskud.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

/ritzau/