Annonce
Udland

Ministerium advarer danskere i Tyrkiet mod demonstrationer

Rasmus Paludans koranafbrænding i København har skabt risiko for demonstrationer i Tyrkiet rettet mod Danmark.

Udenrigsministeriet opfordrer danskere i Tyrkiet til at undgå demonstrationer og større forsamlinger, som kan udvikle sig voldeligt.

Det har Udenrigsministeriet skrevet ud til de borgere, som har skrevet sig på danskerlisten.

Det skyldes, at der er en risiko for demonstrationer rettet mod Danmark på grund af Rasmus Paludans koranafbrænding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den dansk-svenske partistifter har den seneste tid vakt opsigt med sine koranafbrændinger, og Udenrigsministeriet fremhæver særligt afbrændinger i København fredag som årsag til den øgede risiko.

- I tilfælde af demonstrationer i Tyrkiet forventes tyrkisk politi at være talstærkt tilstede. Undgå demonstrationer og andre større forsamlinger, som kan udvikle sig voldeligt, skriver ministeriet.

Udenrigsministeriet opfordrer til, at danskere i Tyrkiet følger lokale myndigheders anvisning, og at de berørte holder sig opdateret via medierne, deres hotel eller deres rejsearrangør.

Har man akut brug for rådgivning, kan man kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcentral på telefonnummer 33921112. Telefonen har åbent døgnet rundt.

Advarslen på Udenrigsministeriets hjemmeside

Aktuelt har 260 personer skrevet sig på danskerlisten for Tyrkiet, oplyser Udenrigsministeriet. Tallet er dog ikke et eksakt udtryk for, hvor mange danskere som befinder sig i landet, understreges det.

Borgere kan frivilligt skrive sig på danskerlisten, og ministeriet anbefaler både rejsende og fastboende i udlandet at føje sit navn til den. Det gør, at ministeriet kan række ud i tilfælde af eksempelvis en akut krisesituation i det pågældende land.

Den højreorienterede politiker Rasmus Paludan, som uden held har forsøgt at blive valgt ind i Folketinget og den svenske Riksdag, har sagt til den svenske avis Aftonbladet, at han hver fredag vil brænde en koran foran Tyrkiets ambassade i København.

Han stopper først, når Tyrkiet er klar til at lukke Sverige ind i Nato, har han sagt.

Tyrkiets ambassade i København kaldte handlingen for en hadforbrydelse.

- Vi fordømmer på det stærkeste, at den hadforbrydelse, som skete mod vores hellige bog Koranen i Sverige, er blevet tilladt gentaget af den samme islam-hadende charlatan i København i Danmark i dag (fredag, red.).

Danmark ambassadør har været kaldt til samtale med det tyrkiske udenrigsministerium på grund af afbrændingerne, der har skabt en anspændt situation.

I sidste uge afbrændte Paludan en koran foran den tyrkiske ambassade i Stockholm.

/ritzau/

Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof