Annonce
Udland

Missil slår ned i lagerhal og dræber tre i ukrainsk havneby

Brandmænd kæmper for at få kontrol over flammerne ved en lagerhal og et kontor, hvor russiske missiler slog ned tidligt onsdag. Foto: State Emergency Service Of Ukrai/Reuters

Tre personer har mistet livet i et missilangreb mod den ukrainske havneby Odesa, som ligger ved Sortehavet.

Mindst tre personer er blevet dræbt i en lagerhal i Odesa, efter at et missil tidligt onsdag morgen slog ned i havnebyen ved den ukrainske sortehavskyst.

Det oplyser flere ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Lagerhallen, hvor missilet slog ned, tilhører ifølge Reuters en detailkæde. Hallen stod i flammer, efter at missilet var slået ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I alt 13 andre skulle være blevet kvæstet i angrebet. Det indebærer blandt andet syv andre ansatte i lagerhallen og seks i et forretnings- og butiksområde, der også er blevet beskadiget.

Ukraines sydlige kommandoenhed oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at i alt fire krydsermissiler blev sendt afsted af Rusland. Ifølge det ukrainske forsvar er to af dem blevet skudt i stykker, men to er altså slået ned i Odesa.

- Som resultat af kampe i luften og trykbølger er et kontorcenter, en uddannelsesinstitution, en beboelsesejendom, restauranter og butikker i byens centrum blevet beskadiget, lyder det fra den sydlige kommandoenhed.

Der er i første omgang meldt om i alt 16 ofre for angrebet. Det tal kan dog stige.

Blandt andet et shoppingcenter blev genstand for et voldsomt russisk missilangreb tidligt onsdag. Foto: State Emergency Service Of Ukrai/Reuters

- Vi leder lige nu i murbrokkerne, lyder det ifølge Reuters fra det ukrainske militær.

- Der kan ligge mennesker nedenunder.

Serhij Brattjuk, chefen for Odesas militæradministration, har ifølge Reuters på sociale medier delt billeder og videoer, der viser etageejendomme, hvor vinduer er blevet sprængt i stykker, og som i nogle tilfælde mangler hele vægge.

Man kan også se brandmænd, der kæmper mod flammer i, hvad der ligner en lagerhal.

Angrebet mod Odesa sker bare én dag efter, at missiler slog ned i den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs hjemby, Kryvyj Rih, og dræbte 11 personer.

Odesa var inden krigen en af Ukraines mest folkerige byer og ligger ved den vestlige del af landets kyst til Sortehavet knap 50 kilometer fra grænsen til Moldova.

Ifølge AFP var det desuden inden krigen en populær feriedestination for både russere og ukrainere. Byen har siden krigens begyndelse været udsat for en lang række missilangreb.

/ritzau/

  • Aftermath of a Russian missile strike, in Odesa
    Brandmænd kæmper for at få kontrol over flammerne ved en lagerhal og et kontor, hvor russiske missiler slog ned tidligt onsdag. Foto: State Emergency Service Of Ukrai/Reuters
  • Aftermath of a Russian missile strike in Odesa
    Blandt andet et shoppingcenter blev genstand for et voldsomt russisk missilangreb tidligt onsdag. Foto: State Emergency Service Of Ukrai/Reuters
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Lolland

Claus Holm "havde aldrig oplevet noget lignende:" Nu besøger han igen lokal brugs

Rejse

Mikkels "kampvogn" har nu taget ham til Falster: Ét hus skal han opleve på Sydhavsøerne

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

112

Blitzet i fartkontrol: Tæt på vanvidskørsel

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Guldborgsund

Stakitsagen: Nu politianmelder Kirsten og Per kommunal centerchef

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Indland

Ung mand tiltalt for drab på massageklinik

Guldborgsund

Citychef beroliger: - Vi har fået tilladelse

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Indland

Advokat kræver knap 600.000 i erstatning til bortført pige

Annonce
Annonce
112

Frygtede ild i huset: - Det brænder lidt voldsomt

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

Stubbekøbing

Verdensberømt kunstner slår sig ned på Falster: Sker efter Google-søgning

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden