Annonce
Udland

Missiler over Saudi-Arabiens hovedstad efterlader civile sårede

Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, er stort set mennesketom som følge af coronavirusset. Foto: Ahmed Yosri/Reuters

Missilangrebet er det første større angreb på Saudi-Arabien siden et droneangreb i september mod to olieanlæg.

Saudi-Arabiens luftforsvar har afværget to ballistiske missiler over hovedstaden Riyadh og en by langs grænsen til Yemen.

Som følge heraf er mindst to civile blevet såret af nedfaldne metalsplinter.

Der kunne høres adskillige eksplosioner i Riyadh, hvor der er indført udgangsforbud som følge af coronavirus, under angrebet sent lørdag aften.

Den saudiskledede militærkoalition beskylder Yemens Iran-støttede houthi-oprørere for at stå bag. Houthi-oprørerne har tidligere angrebet saudiarabiske byer med missiler, raketter og droner.

Det er det første større angreb mod Saudi-Arabien, siden houthierne i september sidste år tilbød at indstille angrebene i kølvandet på et ødelæggende dobbeltangreb på to saudiarabiske olieanlæg.

- Der blev affyret to ballistiske missiler mod byerne Riyadh og Jizan, rapporterer det saudiarabiske nyhedsbureau SPA, der citerer kilder i militærkoalitionen, der kæmper mod oprørerne.

Luftforsvarets afværgelse af missilerne sendte splinter ned i boligkvarterer i de to byer, hvilket resulterede i to sårede civile i Riyadh.

Det oplyser en talsmand for civilforsvaret i en erklæring offentliggjort af SPA.

Oprørerne har endnu ikke kommenteret hændelsen.

Ifølge journalister fra nyhedsbureauet AFP på stedet rystede mindst tre eksplosioner Riyadh kort før midnat til søndag.

Angrebet sker til trods for, at alle Yemens krigsførende parter så sent som i torsdags udviste støtte til et forslag fra FN om at indgå våbenhvile for at beskytte civilbefolkningen mod coronaviruspandemien.

Saudi-Arabien, Yemens regering og oprørerne hilste således alle en opfordring velkommen fra FN's generalsekretær, António Guterres, om en "øjeblikkelig, global våbenhvile".

Våbenhvilen skal ifølge Guterres afværge katastrofer for sårbare mennesker i konfliktzoner under viruskrisen.

Opfordringen faldt sammen med femårsdagen for krigen i Yemen.

Den 26. marts 2015 blev konflikten i Yemen for alvor optrappet, da Saudi-Arabien og en række andre lande indledte luftangreb mod houthierne.

  • Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, er stort set mennesketom som følge af coronavirusset. Foto: Ahmed Yosri/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland