Annonce
Udland

Nato-chef erkender behov for at opfylde Trumps krav

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg (foto), er enig med USA''s præsident om, at medlemslandene skal øge deres forsvarsudgifter. Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, regner med at kunne overbringe USA's præsident gode nyheder på møde.

Når Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, onsdag møder USA's præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus, har han nyheder med, som Stoltenberg håber vil gøre præsidenten tilfreds.

Donald Trump har flere gange opfordret Nato-landene til at øge deres bidrag til forsvarsalliancen, og under valgkampen i efteråret betegnede han Nato som forældet.

- Jeg ser fem til at møde præsident Trump og hans sikkerhedsrådgivere, siger Stoltenberg til nyhedsbureauet NTB tirsdag aften lokal tid i Washington.

- De to vigtigste temaer bliver en mere retfærdig bidragsfordeling i alliancen og Natos bidrag i kampen mod terror, tilføjer Stoltenberg.

Nato-chefen understreger, at han er enig med Trump i, at der er behov for at øge forsvarsbudgetterne.

- Jeg kommer til at fortælle ham, at der begynder at ske noget, siger han og tilføjer, at de andre Nato-lande er enige i, man er nødt til at investere mere i sikkerhed.

- Det er ikke noget, vi gør, fordi USA beder om det, men fordi alle medlemslande er enige i, at det skal være sådan, siger Jens Stoltenberg til NTB.

Han begrunder det med, at "vi desværre lever i en tid" præget af flere konflikter og usikkerhed.

USA's udenrigsminister, Rex Tillerson, kom på et møde med sine kolleger i Nato i slutningen af marts med et klart budskab om, at alle Nato-medlemmer inden årets udgang kommer med en konkret plan for, hvordan de vil nå målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvaret.

I 2016 brugte Danmark ifølge en Nato-opgørelse blot 1,14 procent af bnp på forsvar.

I det kommende forsvarsforlig sigter man imidlertid mod at give forsvaret "et substantielt løft".

USA er uden sammenligning den største bidragyder til Nato. Landet bruger cirka 3,3 procent af bnp på forsvar og står for knap 70 procent af forsvarsalliancens samlede budget.

  • Belgium NATO Russia
    Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg (foto), er enig med USA''s præsident om, at medlemslandene skal øge deres forsvarsudgifter. Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Guldborgsund

Begejstrede anmeldere: Masser af stjerner til revyen

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld