Annonce
Udland

Netanyahu kæmper for sit politiske liv ved israelsk nyvalg

Netanyahus Likud-parti har ved flere lejligheder brugt det nære venskab mellem premierministeren og USA's præsident, Donald Trump, i valgkampen. Her ses en plakat med de to i Tel Aviv 16. september. Foto: Corinna Kern/Reuters

Meningsmålingerne spår dødt løb ved tirsdagens valg i Israel, der blev udskrevet efter forhandlingskollaps.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har været en altoverskyggende figur i israelsk og mellemøstlig politik i ti år.

Men tirsdagens valg i Israel, der er det andet af slagsen på bare fem måneder, kan blive et eftertrykkeligt punktum for den kontroversielle regeringschef.

Meningsmålingerne spår dødt løb mellem Netanyahus nationalkonservative Likud-parti og den midtersøgende alliance Blå og Hvid, der ledes af Israels tidligere hærchef Benny Gantz.

Samtidig ser det ud til, at en gammel joker i israelsk politik, den tidligere udenrigsminister Avigdor Lieberman, og hans højreorienterede parti Yisrael Beiteinu kan få rollen som kongemager.

Selv om partier, der pegede på Netanyahu som premierminister, vandt et flertal ved valget i april, så skulle det vise sig meget besværligt for Likud-lederen at danne en ny regering.

Det førte til et kollaps i forhandlingerne, hvorefter et lynvalg blev udskrevet.

I april blev det også en neglebider, hvor Likud og Gantz' alliance fik 35 sæder hver i det israelske parlament, Knesset.

Og i denne gentagelse af valgkampen er det få, men vægtige emner, der er løbet med opmærksomheden: den regionale krise med Iran, de frugtesløse forhandlinger med palæstinenserne, forholdet til USA og den stabile økonomiske udvikling.

Skulle Netanyahu blive nægtet en femte regeringsperiode - hvilket ville være en historisk bedrift i det mellemøstlige land - så er iagttagere uenige om, hvilke konsekvenser det vil have for fredsprocessen med palæstinenserne, der brød sammen for fem år siden.

I valgkampen har premierministeren meddelt, at han agter at annektere Jordandalen på den besatte Vestbred. Det ses som et forsøg på at mobilisere de konservative og nationalistiske kernevælgere.

Han har også advaret imod et regeringsskifte, hvor venstrefløjen får for stor indflydelse - herunder det venstreorienterede parti Fælleslisten, der primært består af arabiske israelere.

Det vil ifølge Netanyahu "svække Israel i både vore venner og fjenders øjne".

- Det er op til jer! Likuds føring er meget lille, lød det fra en hæs Benjamin Netanyahu i en video på Twitter.

Han har siddet på premierministerposten i to omgange. Først fra 1996 til 1999 og igen siden 2009.

De mange år i den politiske arena kan være blevet en hæmsko for den 69-årige Netanyahu.

- Der er en mærkbar følelse af træthed. Mange israelere har fået nok af den kadre af politikere, siger Amotz Asa-El, der forsker i vælgervandringer ved Shalom Hartman Institute i Jerusalem.

  • A woman walks past a Likud party election campaign banner depicting Israeli Prime Minister Benjamin Netanyahu and U.S. President Donald Trump in Tel Aviv, Israel
    Netanyahus Likud-parti har ved flere lejligheder brugt det nære venskab mellem premierministeren og USA's præsident, Donald Trump, i valgkampen. Her ses en plakat med de to i Tel Aviv 16. september. Foto: Corinna Kern/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge