Annonce
Udland

Netanyahus rival vil indgå i koalition imod ham

Yair Lapid (t.v.) fra partiet Yesh Atid (Der er en Fremtid) vil danne regering sammen med Naftali Bennett (i midten) fra det højreorienterede og religiøse parti Yamina (Ret). Hvis de får flere partier med sig, og et flertal i Knesset kan godkende regeringskoalitionen, vil det være slut på Benjamin Netanyahus (t.h.) 12 år som Israels premierminister. Foto: Gil Cohen-Magen, Menahem Kahana,/Ritzau Scanpix

Israels opposition får afgørende støtte fra højrenationalist i forsøget på at danne regering uden Netanyahu.

Naftali Bennett fra det israelske højrefløjsparti Yamina vil indgå i en samlingsregering sammen med oppositionsleder Yair Lapid fra midterpartiet Yesh Atid.

Dermed er der udsigt til, at premierminister Benjamin Netanyahus tid ved magten kan være ved at lakke mod enden, skriver flere internationale medier.

- Jeg vil gøre alt for at danne en national samlingsregering med min ven Yair Lapid, siger Bennett ifølge nyhedsbureauet AFP søndag aften på et pressemøde i Jerusalem.

Flere partier kan gå sammen i koalitionen. De er meget forskellige, men har det til fælles, at de vil af med Netanyahu.

Yair Lapid har en frist frem til onsdag til at danne en regering og undgå endnu et valg.

- Det er enten et femte valg eller en samlingsregering, siger Bennett ifølge den israelske avis Haaretz.

- Og det ved Netanyahu godt, tilføjer han.

Naftali Bennett og hans parti har seks ud af de 120 pladser i Israels parlament, Knesset. Det er nok til, at Bennett har indtaget en rolle som kongemager.

Lapids parti fik 17 mandater og er dermed det næststørste parti efter Netanyahus Likud-parti.

Der skal mindst 61 mandater til at have et flertal i Knesset.

Yair Lapid skal have tilbudt Bennett at dele magten. Han vil lade højrefløjspolitikeren være premierminister i første del af embedsperioden, inden han selv tager over.

Ifølge israelske medier kan Lapid få flere små partier med i sin koalition.

Han har allerede indgået aftaler med Arbejderpartiet, borgerretspartiet Meretz og det nationalistiske Israel Er Vort Hjem, der er ledet af tidligere udenrigsminister Avigdor Lieberman.

Søndag skulle Lapid fortsætte forhandlingerne med centrumhøjrepartiet Nyt Håb, der er ledet af en anden tidligere Netanyahu-allieret, Gideon Saar.

Iagttagere betegner den mulige koalition som det tætteste, Israel har været på Netanyahus afgang, i de 12 år han har haft magten.

Hvis Lapid kan samle en bred koalition bestående af partier fra højre, venstre og midten, vil det give Netanyahu et første valgnederlag siden 1999.

I en kommentar søndag aften siger Netanyahu, at en Lapid-Bennett-regering vil svække Israel og udgøre en stor fare for Israels sikkerhed.

Han fastholder ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det stadig er muligt at danne en højrefløjsregering - selv om Bennett nu har vendt ham ryggen.

Ifølge Netanyahu har Bennett begået "århundredets bedrag" ved at løbe fra sit tidligere løfte om ikke at gå i regering med Lapid.

Medierne har døbt den koalition, Lapid forsøger at opbygge mod Netanyahu, "forandringsblokken".

Der er dog fortsat flere forhindringer, der skal passeres, inden den kan blive en realitet.

Blandt andet har koalitionen brug for støtte fra arabisk-palæstinensiske politikere, der ikke nødvendigvis vil bakke op om Bennetts dagsorden, der blandt andet omfatter en udvidelse af de omstridte israelske bosættelser, skriver Reuters.

En kilde i Den Palæstinensiske Befrielsesfront (PLO) siger, at den regering, der er på tegnebrættet, vil være "ekstremt højreorienteret" og ikke anderledes end de regeringer, Netanyahu har stået i spidsen for.

I de seneste to år har Israel holdt parlamentsvalg fire gange, men uden et udfald, der gjorde det muligt at danne en levedygtig regering.

Netanyahus Likud-parti blev størst ved det seneste valg i marts, hvor den mangeårige premierminister var et centralt tema - især de anklager om korruption, der er rettet mod ham.

  • COMBO-ISRAEL-POLITICS
    Yair Lapid (t.v.) fra partiet Yesh Atid (Der er en Fremtid) vil danne regering sammen med Naftali Bennett (i midten) fra det højreorienterede og religiøse parti Yamina (Ret). Hvis de får flere partier med sig, og et flertal i Knesset kan godkende regeringskoalitionen, vil det være slut på Benjamin Netanyahus (t.h.) 12 år som Israels premierminister. Foto: Gil Cohen-Magen, Menahem Kahana,/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

Ekspertens hårde dom: Der er nul procents chance

112

128 taget i fartkontroller

Indland

Efter stort skænderi: Nu vender flere kendte kanaler tilbage til dit tv

NFH i DM-finalen

Radiokommentator gik amok over NFH's finaleplads: Hør klippet her

Guldborgsund

Der kom 267 motorcykler: Uventet kæmpe-opbakning til konfirmation

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

112

Ung kvinde sigtet efter livsfarlig beslutning

NFH i DM-finalen

Spændt formand inden håndbold-braget: - Det vil være det største

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

112

Dramatik ved højlys dag: Fægtede med knive og hoppede ud ad vindue

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

nfh i DM-finalen

Guldfest i Guldboxen: Biletterne rives væk

Annonce
Annonce
Sport

Er Esbjergs skadede stjerner klar til finalebraget mod NFH? Her er trænerens svar

112

Kirkerup-sagen: Advokat kræver over en halv million i erstatning

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet