Annonce
Udland

Obama og afrikanske ledere uenige om plan for Sydsudan

USA's præsident fortsætter rundrejsen i Afrika og har en løsning på konflikten i Sydsudan højt på dagsordenen.

Under sit officielle besøg i Etiopien drøftede USA's præsident, Barack Obama, og regionale afrikanske ledere mandag, hvilke midler der kan gribes til, hvis ikke de stridende parter i Sydsudan slutter fred. Med de blev ikke enige.

Spørgsmålet stod højt på dagsordenen hos Obama, der er den første siddende amerikanske præsident, som besøger Etiopien. Der blev drøftet en alternativ plan, hvis ikke det lykkes at få gennemført en våbenhvile i Sydsudan.

Et par af mulighederne er at gribe til sanktioner og at indsætte en regional indsatsstyrke, hvis ikke Sydsudans stridende parter enes om en fredsaftale inden 17. august.

Lederne blev enige om, at det haster at få gjort noget ved situationen i Sydsudan, men gruppen nåede ikke til enighed om, hvad der skal gøres, hvis ikke der opnås en fredsaftale, siger en amerikansk embedsmand efter mødet.

- Vi har ikke meget tid. Forholdene på landjorden bliver værre og værre. Det er nødvendigt at håndtere risikoen for en ny konflikt i en region, der har været flået itu af en langvarig konflikt, som har medført megen død og ødelæggelse, sagde præsident Obama inden mødet.

Hans mål er at sikre, at USA og den regionale samarbejdsunion IGAD, der leder fredsprocessen, bliver enige om en fælles strategi for fred.

Tidsfristen 17. august for godkendelsen af en fredsaftale er sat af de afrikanske lande, som har ledet fredsforhandlingerne mellem Sydsudans præsident, Salva Kiir, og oprørsleder Riek Machar.

Elementerne i Obamas plan B er våbenembargo, inddragelse af værdier og rejserestriktioner for enkeltpersoner. Sanktionerne skal i givet fald gennemføres med andre lande i regionen, EU eller FN.

Obama mødtes med ledere fra Kenya, Etiopien, Uganda, Sudan og Den Afrikanske Union for at diskutere krisen. Der var ikke inviteret repræsentanter fra Sydsudan.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne