Annonce
Udland

Partifæller kritiserer Trump for udtalelse om påkørsel

- Vi fordømmer på det kraftigste denne frygtelige fremvisning af had, snæversynethed og vold fra mange sider, sagde USA''s præsident, Donald Trump, om et angreb på en moddemonstration i Charlottesville lørdag og gentog: - Fra mange sider. Foto: /ritzau/AP/Pablo Martinez Monsivais

- Der er ikke andre "sider" af had og snæversynethed, siger republikansk kongresmedlem efter Trump-udtalelse.

USA's præsident, Donald Trump, der ellers er kendt for sine kontante udtalelser, får nu kritik fra sine egne partifæller for ikke at udtrykke sig direkte nok.

Det er lørdagens angreb i byen Charlottesville, hvor en mand i høj fart kørte ind i en gruppe, der demonstrerede mod højrenationalister, nynazister og medlemmer af Ku Klux Klan, som har fået kritikerne på banen.

En 32-årig kvinde mistede livet, og mindst 30 personer blev såret i angrebet, som en 20-årig mand mistænkes for at stå bag.

Det kommenterede præsidenten med ordene:

- Vi fordømmer på det kraftigste denne frygtelige fremvisning af had, snæversynethed og vold fra mange sider, sagde han og gentog:

- Fra mange sider.

Den formulering har fået flere medlemmer af Donald Trumps eget parti til tasterne på Twitter.

- Tilhængere af hvidt overherredømme, nynazister og antisemitter er modsætningen af vores amerikanske værdier. Der er ikke andre "sider" af had og snæversynethed, skriver Ileana Ros-Lehtinen, der er valgt ind i Repræsentanternes Hus for delstaten Florida.

Og den republikanske senator Marco Rubio, der også er valgt ind for Florida, skriver:

- Meget vigtigt for nationen at høre Potus (USA's præsident, red.) beskrive hændelserne i Charlottesville, som hvad de er: et terrorangreb udført af tilhængere af hvidt overherredømme.

Orrin Hatch, der er republikansk senatsmedlem fra Utah, skrev en personlig kommentar:

- Min bror gav ikke sit liv i kampen mod Hitler, så nazistiske idéer kan få lov at stå uimodsagt herhjemme.

Fra en - formentlig uønsket side - var der dog fuld opbakning til præsident Trumps måde at formulere sig på.

- Trumps kommentarer var gode, skrev den højrenationalistiske hjemmeside Daily Stormer, der havde promoveret lørdagens demonstration i Charlottesville.

- Han angreb os ikke. Han sagde bare, at nationen bør holde sammen. Intet specifikt imod os ... Ingen fordømmelse overhovedet.

- Gud velsigne ham, sluttede indlægget ifølge nyhedsbureauet AP.

Donald Trump sagde i november i et interview med avisen The New York Times, at han ikke ønskede at styrke den højrenationale bevægelse i USA.

Alligevel tegnede David Duke, der er blandt de mere kendte tilhængere af hvidt overherredømme, lørdag en direkte linje fra demonstrationen i Charlottesville og præsidenten:

- Vi er fast besluttede på at tage dette land tilbage. Vi vil opfylde Donald Trumps løfter, sagde han ifølge CNN i et interview med The Indianapolis Star.

- Det er derfor, vi stemte på Donald Trump, fordi han sagde, at han vil tage vores land tilbage.

  • Donald Trump
    - Vi fordømmer på det kraftigste denne frygtelige fremvisning af had, snæversynethed og vold fra mange sider, sagde USA''s præsident, Donald Trump, om et angreb på en moddemonstration i Charlottesville lørdag og gentog: - Fra mange sider. Foto: /ritzau/AP/Pablo Martinez Monsivais
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland