Annonce
Udland

Pilot fra russisk ulykkesfly: Lyn årsag til nødlanding i Moskva

Seks sårede fra et brændende fly, der nødlandede i Moskva søndag, er i kritisk tilstand, oplyser de russiske myndigheder. 41 omkomne blev bjærget ud fra flyvraget i Moskva-lufthavnen Sjeremetjevo. Foto: Ho/Ritzau Scanpix

41 omkom og seks blev hårdt såret i russisk flybrand. 33 passagerer og fire besætningsmedlemmer overlevede.

Piloten fra et brændende russisk fly, der søndag foretog en nødlanding i Moskvas største lufthavn, siger, at flyet blev ramt af et lyn.

41 omkomne er bjærget ud fra flyvraget i Moskva-lufthavnen Sjeremetjevo.

Seks sårede er fortsat i kritisk tilstand, oplyser de russiske myndigheder.

Der var 78 mennesker inklusive besætningen på fem om bord på flyet, der skulle fra Moskva til Murmansk.

33 passagerer og fire besætningsmedlemmer overlevede.

Piloten Denis Jevdokimov siger til den russiske avis Komsomolskaja Pravda, at flyets kommunikationsudstyr blev ødelagt, og at han måtte tilkoble nødudstyr på grund af et lynnedslag.

Han siger ikke specifikt, om flyet blev ramt direkte.

Havarieksperter i Rusland siger, at begge "sorte bokse" fra det havarerede fly er fundet. De angiver tre mulige grunde til ulykken: uerfarne piloter, fejl på udstyr og dårligt vejr.

Det er et passagerfly af typen Sukhoj Superjet 100 fra selskabet Aeroflot, der forulykkede. Flytypen har fortsat tilladelse til at flyve.

Flyet var ifølge russiske medier på vej fra Moskva til Murmansk, da det meldte om tekniske problemer og vendte om.

Ifølge russiske nyhedsbureauer var det en passager, som opdagede branden om bord og varslede besætningen.

Flyet lettede i Sjeremetjevo klokken 18.02 og gennemførte en nødlanding klokken 18.30, oplyser lufthavnen.

På Twitter har flere delt dramatiske optagelser af et brændende fly, der lander i lufthavnen. På optagelserne er flyets bageste halvdel omsluttet af høje flammer.

Nordmanden Morten Kroslid, som var en af de mange flypassagerer, som var vidne til den dramatiske flybrand i lufthavnen i Moskva, siger til norske medier, at der var høje flammer omkring flyet.

- Flammerne stod vel 30 meter til vejrs. Det var surrealistisk, siger han til norske medier ifølge NTB.

Andre videoer viser passagerer, der rutsjer ned ad de oppustelige slisker ved nødudgangene og løber væk fra det brændende fly.

Flytypen Sukhoi Superjet 100 er den første nye russiskproducerede flymodel i Rusland siden opløsningen af Sovjetunionen. Den blev lanceret i 2011, men har ikke slået an i særlig grad uden for Rusland.

  • RUSSIA-FIRE-AVIATION-ACCIDENT
    Seks sårede fra et brændende fly, der nødlandede i Moskva søndag, er i kritisk tilstand, oplyser de russiske myndigheder. 41 omkomne blev bjærget ud fra flyvraget i Moskva-lufthavnen Sjeremetjevo. Foto: Ho/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud