Annonce
Udland

Politistyrke stormer omstridt australsk flygtningelejr

Flygtninge nægter at forlade lejren i Papua Ny Guinea. Australien erklærede lejren for lukket 31. oktober. Det skete, efter at Papua Ny Guineas højesteret havde dømt lejren forfatningsstridig. Foto: /ritzau/AP/Hass Hassaballa/arkiv

En flygtningelejr i Papua Ny Guinea, hvor omkring 400 flygtninge har barrikaderet sig, bliver stormet torsdag.

Politiet i Papua Ny Guinea er rykket ind i en aflukket australsk flygtningelejr på øen Manus, hvor hundredvis af flygtninge har barrikaderet sig og nægter at forlade området.

Det skriver avisen Sydney Morning Herald.

Politiaktionen bliver bekræftet af Australiens indvandringsminister, Peter Dutton.

- Jeg synes, at det er skandaløst, at folk stadig er der. Vi vil have, at folk flytter ud, siger Dutton til radiostationen 2GB.

Den australske tv-kanal SBS rapporterer, at det føderale australske politi har bekræftet, at to af dets politibetjente er med til at rydde lejren.

Der er tale om den mest aggressive aktion fra politiet hidtil for at få fjernet flygtningene.

Flygtninge i lejren poster billeder på sociale medier, der viser, hvordan politiet tiltvinger sig adgang til lejren.

Australien erklærede lejren for lukket 31. oktober. Det skete, efter at Papua Ny Guineas højesteret havde dømt lejren forfatningsstridig.

Derfor slog Australien, der står for al drift af lejren, elektricitet og vandforsyninger fra. Cirka 400 asylansøgere har dog nægtet at forlade lejren.

De frygter for deres sikkerhed. Flere af dem siger, at de frygter den lokale befolkning, der da også ifølge nyhedsbureauet AFP er modstandere af, at de er til stede på øen.

Flygtningene mener, at de nye centre, de skal fragtes til, mangler sikkerhed, vand og elektricitet.

Australien er over de seneste år blevet berygtet for sin flygtningepolitik. Landet har sendt asylansøgere, der pågribes til havs af kystvagten, til en flygtningelejr i østaten Nauru eller til Manus.

FN, Amnesty International og Human Rights Watch har kritiseret lejrene.

Kritikken går blandt andet på, at lejrene føles som et fængsel for asylansøgerne, der bliver holdt indespærret under kritisable forhold.

I 2016 beskrev avisen The Guardian omkring 2000 hændelser i lejren i Nauru. Blandt andet blev der beskrevet overfald, børnemishandling og forsøg på selvskade blandt beboerne.

  • Australia Refugees
    Flygtninge nægter at forlade lejren i Papua Ny Guinea. Australien erklærede lejren for lukket 31. oktober. Det skete, efter at Papua Ny Guineas højesteret havde dømt lejren forfatningsstridig. Foto: /ritzau/AP/Hass Hassaballa/arkiv
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Så er markedspladsen åben

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes