EU's sanktioner mod Iran vil få minimale konsekvenser, men professor kalder det alligevel "klogt udtænkt".
EU's medlemslande ventes tirsdag at vedtage sanktioner mod Iran, efter at en iransk efterretningsenhed angiveligt har planlagt attentater mod eksiliranere i Europa, heriblandt i Danmark.
Men ifølge professor i international politik på Københavns Universitet Ole Wæver vil sanktionerne ikke gøre den store skade på Iran eller chokere dem synderligt.
- Det er ikke omfattende, og det er ikke umiddelbart noget, der rammer den iranske økonomi eller deres internationale handlemuligheder, siger han.
Professoren kalder alligevel sanktionerne for "rigtig fint diplomatisk håndarbejde".
Frankrig og Danmark er gået i spidsen for at få sanktionerne indført, men det har været en lang proces, da indførelse af sanktioner over for Iran er en politisk svær sag.
Ifølge Jyllands-Posten vil sanktionerne ramme den iranske efterretningsenhed Mois, der angiveligt står for iransk terror i udlandet.
Samtlige ansatte i enheden vil få indrejseforbud i EU, hvis de rejser tjenstligt.
Yderligere skriver Jyllands-Posten, at den iranske diplomat Assadollah Asadi og chefen for efterretningsenheden, Saeid Hashemi Moghadam, personligt bliver sanktioneret.
De vil ikke kunne rejse ind i EU-lande, og har de økonomiske aktiver i Europa, vil de blive indefrosset. Både enheden og de to personer bliver tilføjet til EU's terrorliste.
Ole Wæver forklarer, at EU dermed balancerer hensynet til den atomaftale med landet, som man gerne vil opretholde, og den straf man gerne vil give landet, efter de iranske agenters formodede attentatplaner.
- Det er et godt tegn, at EU har selvtillid til at føre det her igennem. Det at atomaftalen ikke rykker ved, at EU tager vare på det her med præcise sanktioner, er den optimale reaktion fra EU.
- Det med, at efterretningstjenesten bliver sanktioneret, og at de går målrettet efter dem, det er lidt mere specielt. Det er godt diplomatisk håndværk af Frankrig og Danmark, siger Ole Wæver.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) indledte 28. september 2018 en stor politiaktion i Danmark.
Politet jagtede en sort Volvo og afspærrede Sjælland. Man vurderede, at personerne i Volvoen var fra den iranske efterretningsenhed, der havde planlagt et attentatforsøg på tre eksiliranere i Ringsted.
Det viste sig senere, at personerne i den sorte Volvo ikke havde noget at gøre med attentatplanerne, men PET bekræftede, at en efterretningstjeneste havde planer om et attentat i Danmark.
Eksiliranerne tilhører gruppen Arab Struggle Movement for the Libération of Ahwaz (ASMLA), som kæmper for selvstændighed i provinsen Khusistan omkring byen Ahvaz i Iran.
Den iranske sikkerhedsminister, Mahmoud Alavi, har tidligere beskyldt Israel for at stå bag attentatforsøget, i det han mener skulle være et forsøg på at skade Irans forhold til EU.
Iran fastholder, at anklagerne mod efterretningsenheden er "ubegrundede".
-
I oktober 2018 blev den danske ambassadør i Iran hjemkaldt til konsultationer, efter at det blev offentliggjort, at en iransk efterretningstjeneste havde planer om et attentat mod eksiliranere i Danmark. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
