Annonce
Udland

Putin deltager i klimatopmøde med Biden og Mette Frederiksen

Vladimir Putin holder tale torsdag, når der er klimatopmøde arrangeret af USA's præsident, Joe Biden (Arkivfoto). Foto: Sputnik/Reuters

På trods af spændinger mellem Rusland og USA har Vladimir Putin takket ja til invitation fra Joe Biden.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal holde tale, når en lang række ledere torsdag og fredag mødes til klimatopmøde.

Putin har således takket ja til en invitation fra USA's præsident, Joe Biden. Det oplyser det russiske præsidentkontor mandag.

Putin vil holde en virtuel tale torsdag den 22. april.

- Vladimir Putin kommer til at fremlægge den russiske tilgang i forhold til at få etableret et bredt, internationalt samarbejde med det formål at overvinde klimaforandringernes negative konsekvenser, lyder det.

I alt 40 ledere fra hele verden har fået en invitation fra Biden.

Foruden Putin er blandt andre Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, og Kinas præsident, Xi Jinping, inviteret. Det vides dog endnu ikke, om den kinesiske præsident har tænkt sig at deltage.

Putins deltagelse kommer til at finde sted, på et tidspunkt hvor der er stigende spændinger mellem Rusland og både USA og EU.

Det er blandt andet fængslingen af Putin-kritiker Aleksej Navalnyj og en voldsom militær opmarchering ved Ukraines grænse, der har fået Vesten til at tale med store bogstaver over for russerne.

Rusland og USA har dog også tidligere i år holdt klimaforhandlinger.

Mette Frederiksen er en af seks EU-ledere, der har fået en invitation. De øvrige er fra Frankrig, Italien, Polen, Spanien og Tyskland.

Derudover er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-præsident Charles Michel også blevet inviteret.

Norges statsminister, Erna Solberg, har ligeledes fået en invitation.

Ledere fra samtlige 17 økonomier, der udgør Major Economies Forum on Energy and Climate Change (MEF), er inviteret. De er tilsammen ansvarlige for omkring 80 procent af verdens udledning af CO2, skriver Det Hvide Hus.

Det drejer sig om følgende: Australien, Brasilien, Canada, EU, Frankrig, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Mexico, Rusland, Storbritannien, Sydafrika, Sydkorea, Tyskland og USA.

  • FILE PHOTO: Russian President Vladimir Putin takes part in a video conference at the Novo-Ogaryovo state residence outside Moscow
    Vladimir Putin holder tale torsdag, når der er klimatopmøde arrangeret af USA's præsident, Joe Biden (Arkivfoto). Foto: Sputnik/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland