Annonce
Udland

Rapport: EU-landes forsvar har huller der bør lukkes

EU-landene har i stilhed afmilitariseret sig selv og skabt 27 splittede forsvar i EU. Nu bør investeringerne og koordineringen øges, siger EU's udenrigschef Josep Borrell (Arkivfoto). Foto: Olivier Matthys/Ritzau Scanpix
EU har underinvesteret i forsvar og der er alt for mange forskellige systemer i brug, viser rapport.

Europa har i stilhed demilitariseret sig selv. I dag består Europas forsvar af 27 forskellige hære med mangler på alt fra ammunition til morterer, kampvogne og cyberforsvar.

Sådan lyder den dystre vurdering fra EU's udenrigschef, Josep Borrell.

Sammen med EU-Kommissionen fremlagde han onsdag en ny rapport, som peger på konkrete huller i EU-landenes forsvar. Ifølge anbefalingerne i rapporten bør hullerne lukkes med nye investeringer. Samtidig bør den europæiske forsvarsindustri styrkes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et signal til at vågne op. Vi bliver nødt til at handle nu, siger Josep Borrell under fremlæggelsen af rapporten.

Han peger på, at hylderne på kort sigt skal fyldes op, efter at EU-landene har sendt meget militært udstyr til Ukraine. Det betyder, at mange EU-lande nu mangler eksempelvis anti-tank udstyr, ammunition, og pansrede mandskabsvogne, som er sendt til Ukraine.

- Det kan let indkøbes på kort sigt. Men det kan gøres langt bedre sammen. Derfor foreslår vi en fælles task force til at stå for indkøbene, siger Josep Borrell.

Han peger samtidig på, at EU-landene er meget dårlige til at koordinere deres indkøb. Mens USA's enorme forsvar alene hviler på én type kampvogn, så har EU-landene formået at købe 12 forskellige kampvogne.

Det gør det sværere at købe fælles ind. Og det gør det sværere at hjælpe hinanden med eksempelvis reservedele i en krig.

EU-Kommissionen foreslår konkret at afsætte 500 millioner euro over to år fra EU-budgettet til at hjælpe med indkøbene på kort sigt.

- Vi ser på, hvad det konkret betyder for Danmark, siger en embedsmand med henvisning til det danske forbehold.

Men også på mellemlang sigt er der huller, som ifølge Josep Borrell bør lukkes. EU-landene mangler blandt andet morterer, droner, kampvogne, kystforsvar og mulighed for at yde bedre modstand mod cyberangreb.

- Vi kender godt til problemet. Det Europæiske Forsvarsagentur har i de seneste år arbejdet med at fortælle, hvad der mangler, og hvordan vi lukker hullerne. Men ikke mange har lyttet til os.

- Vi håber, at medlemslandene nu vil være mere opmærksomme på vores advarsler, siger Josep Borrell.

Han peger på, at EU fortsat underinvesterer i forsvar i forhold til allierede lande. Eksempelvis har EU-landene øget investeringer i forsvar med 20 procent, mens USA ifølge Borrell har øget sine investeringer med 66 procent.

Samlet har EU-landene dog annonceret nye forsvarsinvesteringer i de kommende år for 200 milliarder euro, viser en opgørelse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionen lægger op til, at der i slutningen af 2022 skal oprettes en særlig instans kaldet European Defence Capability Consortia til at hjælpe med koordination af indkøb.

På længere sigt lægger rapporten op til, at forsvarsindustrien i EU skal styrkes. Det skal øge muligheden for at blive uafhængig på afgørende områder.

/ritzau/

  • EU-landes forsvar har huller der kræver nye investeringer
    EU-landene har i stilhed afmilitariseret sig selv og skabt 27 splittede forsvar i EU. Nu bør investeringerne og koordineringen øges, siger EU's udenrigschef Josep Borrell (Arkivfoto). Foto: Olivier Matthys/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
Sport

NFH totalt ydmyget i Odense - DM-finalen er lysår væk

Lolland

Over 250 nye medarbejdere: Fuld gang i ansættelserne på lokal kæmpefabrik

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Lolland

Ombejlet bygning i spil: Nu skal politikerne træffe den endelige beslutning

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

Alvorlig soloulykke: Mistede herredømmet og endte på sygehuset

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Guldborgsund

"Fantastisk" udvikling: De strømmer til i Guldborgsund

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver