Annonce
Udland

Rasende munke angriber rohingyaer i Sri Lanka

Rohingya-flygtninge, der blev beskyttet af FN i "sikkert hus", blev angrebet af rasende folkemængde.

Radikale buddhistiske munke stormede tirsdag et af FN's såkaldte "sikre huse" for rohingya-flygtninge nær Sri Lankas hovedstad, Colombo, og tvang myndighederne til at finde et nyt sted til flygtningene, siger lokale embedsmænd.

Munke i gule dragter gik forrest i en folkemængde, der tiltvang sig adgang til det sikre hus ved at vælte portene og gå op i den store etagebygning i forstaden Mount Lavinia uden for Colombo.

- De skræmte flygtninge søgte tilflugt på de øverste etager, siger en talsmand for politiet.

To politifolk blev såret under urolighederne, hvor angriberne kastede med sten mod det sikre hus og smadrede inventaret i stueetagen.

Ingen af flygtningene i huset kom noget til. Der var 16 børn blandt rohingyaerne.

Vi har trængt den ophidsede folkemængde tilbage, og flygtningene er blevet flyttet et andet sted hen, siger en embedsmand.

En af de munke, der stormede bygningen, lagde en video ud på et socialt medie. I filmen opfordrer han andre til at deltage i ødelæggelserne.

- Vi står over for rohingya-terrorister, som dræbte buddhistiske munke i Myanmar, udtaler munken i videoklippet.

De 31 rohingya-flygtninge i centeret blev reddet af Sri Lankas flåde for omkring fem måneder siden, da de drev rundt på havet i en båd.

Sri Lankas ekstremistiske buddhistiske munke har nære bånd til deres ultranationalistiske brødre i Myanmar. Begge grupper beskyldes for at have stået bag vold mod muslimske mindretal i de to lande.

FN vurderer nu antallet af rohingya-flygtninge i Bangladesh til 480.000.

Den nye vurdering kommer forud for et møde i FN's Sikkerhedsråd torsdag om volden i Myanmar.

Ændringen af tallet skyldes i stort omfang, at omkring 35.000 nyankomne til to flygtningelejre ikke er medtaget i den seneste situationsrapport. Det siger en række internationale nødhjælpsorganisationer i en erklæring.

Flygtningene flygter fra en militær offensiv i Myanmar. Offensiven er en reaktion på omkring 30 koordinerede angreb udført af en rohingya muslimsk oprørsgruppe.

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld