Annonce
Udland

Regeringens støttepartier oprørte over Kinas sikkerhedslov

SF og Enhedslisten mener, at Kina har overtrådt sine forpligtigelser, og at det er rædselsfuldt for Hongkong.

Det har vakt opsigt verden over, at Kina har indført en sikkerhedslov, der blandt andet gør det ulovligt at vise støtte til Hongkong, Taiwan, Xinjiang og Tibet.

Den blev gennemført på blot seks uger, og den præcise ordlyd blev holdt hemmelig til aftenen før, den trådte i kraft.

Det har ført til voldsomme uroligheder, og flere hundrede er på gaden blevet anholdt. En række forbrydelser kan give fængsel på livstid. Situationen bekymrer danske politikere.

- Det er virkelig voldsomt, det er rigtig mange mennesker fra demokratibevægelsen, som risikerer at blive kylet direkte i spjældet nu.

- Det er en overtrædelse af menneskerettighederne, at der laves en lov, der slår så hårdt ned på fredelige demonstranter, siger udenrigsordfører Eva Flyvholm (EL).

Hongkong blev i 1997 lovet 50 år med delvist selvstyre efter devisen "ét land, to systemer". Det skete, da regionen overgik fra at være en britisk koloni til at tilhøre Kina. Briterne besatte øen i 1841.

Ifølge lokale kræfter, ngo'er og mange vestlige lande strammer Kina lige så stille skruen og indskrænker rettighederne før tid.

Enhedslisten foreslår, at Den Internationale Domstol, FN's juridiske organ, skal se på sagen og opfordrer udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til at undersøge muligheden.

- Det er godt, at udenrigsministeren er bekymret, men jeg synes også, at vi har brug for at tage de næste skridt, og der er brug for, at nogle lande kan være modige og gå forrest, og det har jeg opfordret ham til, siger Eva Flyvholm.

Hun mener, at det er "helt åbenlyst", at han bør indkalde den kinesiske ambassadør til en samtale.

Udenrigsordfører Karsten Hønge (SF) er også fortørnet.

- Det er ekstremt skræmmende og rædselsfuldt for befolkningen i Hongkong. Det kan være med til at ændre balancen fuldstændigt mellem Hongkong og Fastlandskina.

- Det er et åbenlyst brud på den aftale, der blev indgået og først udløber i 2047. Danmark skal være tydelig i sin kritik overfor Kina, og det er en god idé at gøre det på EU-plan, siger han.

SF har dog endnu ikke lagt sig fast på, om ambassadøren bør indkaldes, eller om sagen bør rejses for domstolen.

Danmark har sammen med ligesindede lande tirsdag i FN's Menneskerettighedsråd i Geneve støttet en erklæring, der udtrykker kritik af loven.

Også et samlet EU har taget afstand fra loven.

- Kina er ikke i tvivl om, hvad Danmark og store dele af det internationale samfund mener. Situationen i Hongkong er stærkt bekymrende, siger Jeppe Kofod i en skriftlig kommentar.

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland