Annonce
Udland

Rusland indleder ny retssag mod kendt krigsmodstander

70-årige Oleg Orlov er en af Ruslands kendte menneskerettighedsaktivister. Han var oprindeligt blevet idømt en mindre bøde for sin kritik af krigen i Ukraine. Men en russisk dommer mente, at straffen var alt for mild set i lyset af den "fare for offentligheden", som Orlov ifølge dommeren udgør. Nu risikerer han tre års fængsel. Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Den erfarne aktivist Oleg Orlov gentog sin kritik af Putins krig i Ukraine, da retssagen mod ham gik i gang.

Mens store dele af verden var optaget af den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyjs død fredag, indledte Rusland samme dag en ny retssag mod en af Ruslands kendte aktivister og kritikere af præsident Vladimir Putin.

Oleg Orlov, som er en af lederne af menneskerettighedsgruppen Memorial, blev fredag stillet for en dommer i Moskva.

Memorial modtog Nobels fredspris i 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som Navalnyj har Orlov udtrykt skarp kritik af Ruslands invasion af Ukraine.

Nu er han anklaget for blandt andet at have "miskrediteret" den russiske hær.

Den 70-årige menneskeretsforkæmper risikerer op til tre års fængsel.

- Efter min mening var russiske styrkers invasion af ukrainsk territorium til skade for mit hjemland og til skade for mine og andre russiske borgeres interesser, sagde Orlov i retten fredag og gentog dermed sin kritik af Putin.

Orlov og hans støtter fastholder, at anklagerne mod ham er rent politisk motiverede.

Aktivisten har på forhånd sagt, at han ikke vil indkalde vidner i sagen. Det vil blot være en risiko for dem, har han sagt.

Oprindeligt havde Orlov kun fået en relativt lille bøde i oktober.

Men i december omgjorde en dommer den beslutning og beordrede Orlov for retten.

Tidligere på måneden stemplede det russiske justitsministerium Oleg Orlov som en "udenlandsk agent" på grund af hans åbenlyse modstand mod krigen i Ukraine.

Orlov begyndte sin livslange aktivisme i begyndelsen af 1980'erne, da Sovjetunionen stadig eksisterede. Da delte han løbesedler ud mod krigen i Afghanistan, som Rusland havde invaderet i 1979.

Memorial er en af Ruslands ældste menneskerettighedsorganisationer. Den blev lukket af Ruslands regering i 2021, da den som så mange andre blev stemplet som en "udenlandsk agent".

Det er Kremls benævnelse for aktivister, medier og organisationer, som får økonomisk støtte fra udlandet.

Rusland havde også anklaget Memorial for at "retfærdiggøre terrorisme".

Det fik organisationen til at fortsætte sit arbejde i udlandet, mens Orlov valgte at blive i sit hjemland.

På vej ud af retssalen i Moskva fredag nåede han at sige et par ord om Navalnyjs død, som han betegner som "en forbrydelse fra regimets side".

- Det er helt tydeligt, sagde Oleg Orlov ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det er et drab. Det er en forbrydelse, og jeg håber, at nogen før eller siden vil blive holdt juridisk ansvarlige for det.

/ritzau/dpa

  • TOPSHOT-RUSSIA-UKRAINE-CONFLICT-TRIAL
    70-årige Oleg Orlov er en af Ruslands kendte menneskerettighedsaktivister. Han var oprindeligt blevet idømt en mindre bøde for sin kritik af krigen i Ukraine. Men en russisk dommer mente, at straffen var alt for mild set i lyset af den "fare for offentligheden", som Orlov ifølge dommeren udgør. Nu risikerer han tre års fængsel. Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne