Annonce
Udland

Rusland: Sabotagegruppe ville myrde Krims leder og begå terror

Dette billede, som er frigivet af de russiske myndigheder, viser stedet hvor et godstog tirsdag blev afsporet af en sprængladning ved togstationen i Snezhestkaja nær grænsen til Ukraine. Det var anden dag i træk, at et godstog blev afsporet på denne måde. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Russiske efterretningstjeneste FSB siger, den har forhindret ukrainsk sabotagegruppe i drab og terror på Krim.

Den russiske efterretningstjeneste FSB oplyser, at den har anholdt syv medlemmer af en ukrainsk sabotagegruppe. Den ville begå forbrydelser på halvøen Krim.

Det skriver flere russiske nyhedsbureauer.

Ifølge Tass var formålet blandt andet at slå flere ledere på Krim ihjel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- FSB har forpurret aktiviteter fra et agentnetværk for den ukrainske militære efterretningstjeneste, som ville gennemføre større sabotage- og terrorhandlinger på Krim, hedder det.

Et af målene var at slå den øverste leder på Krim, Sergej Aksjonov, ihjel sammen med formanden for Krims lokalparlament og borgmesteren i byen Jalta.

Sabotagegruppen planlagde også angreb på Krims transportveje ifølge FSB.

Der er beslaglagt sprængstoffer. De er magen til dem, der blev brugt under to angreb i februar mod jernbanelinjer på Krim, lyder det.

Krim er en ukrainsk halvø. Rusland annekterede den i 2014 med magt. Halvøen har været brugt af Rusland som springbræt til krigen i Ukraine.

Mens disse oplysninger onsdag blev videregiver af de russiske nyhedsbureauer, rapporterer Reuters, at der er udbrudt en stor brand på et brændstofdepot i det sydlige Rusland nær Krim.

Årsagen til branden er ikke kendt.

Tirsdag var der for anden dag i træk melding om en eksplosion på den russiske side af grænsen til Ukraine.

Eksplosionen afsporede ifølge den lokale guvernør et godstog i regionen Brjansk. Dagen forinden blev et andet russisk godstog under samme omstændigheder afsporet nær Unetja. Det er i samme område.

/ritzau/

  • RUSSIA-UKRAINE-CONFLICT-EXPLOSION-TRAIN
    Dette billede, som er frigivet af de russiske myndigheder, viser stedet hvor et godstog tirsdag blev afsporet af en sprængladning ved togstationen i Snezhestkaja nær grænsen til Ukraine. Det var anden dag i træk, at et godstog blev afsporet på denne måde. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland