Annonce
Udland

Russisk afhoppers skæbne afgøres af norske udlændingemyndigheder

Russeren Andrej Medvedev hævder, at han har været medlem af den berygtede Wagner-gruppe og søger asyl i Norge.

Det bliver de norske udlændingemyndigheder, der afgør, om den afhoppede russer Andrej Medvedev skal for en dommer, og om der skal stilles krav om, at han forbliver tilbageholdt i Norge.

Det oplyser Jon Andreas Johansen, der er fungerende leder ved juridisk sektion i norsk politis udlændingeenhed, til tv-stationen NRK.

Medvedev har søgt asyl i Norge efter at have forladt Rusland og - efter hans eget udsagn - den berygtede paramilitære enhed Wagner-gruppen, som kæmper for Rusland i krigen i Ukraine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den russiske rettighedsgruppe Gulagu har ifølge nyhedsbureauet Reuters fået at vide, at Medvedev står til at blive udvist fra Norge. Det fremgår ikke, hvem der skulle have truffet den afgørelse.

Russeren blev pågrebet af norsk militær tidligere på måneden i Pasvikdalen i grænseområdet mellem Rusland og Norge. Her blev han afhørt af Kripos, der er en særlig efterforskningsenhed i norsk politi.

I Norge er det Kripos, der har ansvar for efterforskning af krigsforbrydelser. Det er derfor også Kripos, der deltager i det internationale samarbejde om efterforskning af krigsforbrydelser i Ukraine.

Ifølge Kripos er Medvedev blevet afhørt som et vidne i den forbindelse.

Læs de norske myndigheders oplysninger på NRK

Medvedevs mellemværende med de norske myndigheder er dog ifølge NRK ikke på Kripos' bord. Det er i stedet de norske udlændingemyndigheder, der står for den del.

Andrej Medvedev skulle have forladt Wagner-gruppen, efter at en fire måneder lang kontrakt, som han havde indgået i juli, udløb.

Wagner-gruppens øverste leder er Jevgenij Prigozjin, som er tæt på Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Gruppen har fået en central rolle i Ruslands invasion af Ukraine. Her deltager gruppens lejesoldater i kampene mod ukrainske styrker.

Prigozjin står på det amerikanske forbundspoliti FBI's liste over verdens mest eftersøgte personer.

/ritzau/

Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud