Annonce
Udland

Saudisk kronprins siger ærkerivalen Iran angreb tankere

Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, anklager Iran for at stå bag angreb på to olietankskibe i Den Persiske Golf. Iran afviser på det kraftigste. Foto: Bandar Al-Jaloud/Ritzau Scanpix

Saudi-Arabien vil ikke tøve med at svare igen på konkrete trusler, siger kronprins i et interview.

Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, beskylder Iran for at have begået angrebene på to olietankere i Omanbugten. Kronprinsen understreger, at hans land ikke vil tøve med at svare igen på trusler mod kongeriget.

- Det iranske regime viste ikke respekt for, at Japans premierminister var gæst i Teheran. De svarede igen på hans diplomatiske bestræbelser ved at angribe to olietankere, hvor den ene var japansk, siger Mohammed bin Salman til det panarabiske dagblad Asharq al-Awsat.

Kronprinsen gør det klart, at Saudi-Arabien ikke ønsker at starte en krig med Iran.

- Vi ønsker ikke en ny krig i regionen. Men vi vil ikke tøve med at svare på trusler mod vores folk, vores suverænitet, vores territoriale integritet og vores vitale interesser, siger han i interviewet.

Det er første gang siden angrebene på to olietankskibe - et japansk og et norsk - i Den Persiske Golf torsdag, at kronprinsen udtaler sig.

Angrebene er blot de seneste hændelser i regionen, der har medført stigende spændinger mellem Iran og USA.

Ifølge det amerikanske finansmedie Bloomberg fik angrebet torsdag oliepriserne til at stige drastisk.

USA's præsident, Donald Trump, tøvede ikke med at skyde skylden for angrebet på Iran.

Iran har på det kraftigste afvist at have stået bag.

Eksplosionerne om bord på det norskejede skib "Front Altair" og japanskejede "Kokuka Courageous" skete, mens Japans premierminister, Shinzo Abe, var i Teheran. Målet med besøget var at mægle mellem Iran og USA.

Saudi-Arabien er en af USA's nærmeste allierede, og det sunnimuslimske kongedømme anser det shiitiske præstestyre i Teheran som en bitter rival.

Iran har gentagne gange truet med at blokere det strategisk vigtige Hormuz-stræde som svar på eventuelle angreb fra USA.

Skulle dette ske, vil det have store konsekvenser for eksporten af olie fra Golfen.

Præsident Trump har beordret et hangarskib og bombefly til området. Samtidig har man indført en stribe nye sanktioner, efter at Trump valgte at trække USA ud af den internationale aftale om Irans atomprogram.

Trumps begrundelse for at trække sig fra aftalen var, at det ifølge ham er "den værste aftale nogensinde". Han stoler ikke på, at iranerne overholder den.

  • PLUS
    Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, anklager Iran for at stå bag angreb på to olietankskibe i Den Persiske Golf. Iran afviser på det kraftigste. Foto: Bandar Al-Jaloud/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge