Annonce
Udland

Sexanklaget republikaner favorit til at vinde senatsplads

Republikaneren Roy Moore er favorit til at vinde valget tirsdag mod demokraten Doug Jones. Men den 70-årige tidligere højesteretsdommer er en kontroversiel person, der deler vandene. Foto: /ritzau/AP/Brynn Anderson/arkiv

Tidligere højesteretsdommer deler vandene, men står til at vinde senatsplads ved tirsdagens valg i Alabama.

Det er en kontroversiel person, der tirsdag står til at vinde kampen i den amerikanske sydstat Alabama om en plads i Senatet.

Republikaneren Roy Moore er favorit til posten som afløser for partifællen Jeff Sessions, der tidligere på året blev udnævnt til justitsminister.

Men den 70-årige republikaner er i den grad en politiker, der deler vandene.

Han er to gange tidligere blevet fyret som højesteretsdommer i Alabama.

Første gang nægtede han at fjerne en skulptur med Biblens ti bud fra domstolsbygningen. Anden gang ville han ikke acceptere den føderale højesterets afgørelse om at lovliggøre homoseksuelle ægteskaber.

Roy Moore er også blevet mærket af MeToo-kampagnen og beskyldes for at have udsat mindreårige piger for seksuelle krænkelser og overgreb.

Så selv om republikanerne i Kongressen helst ser en republikansk senator valgt, er der behersket glæde ved udsigten til at få Moore på holdet.

Det vurderer redaktør på netmediet Kongressen.com Anders Agner.

- På den ene side er man interesseret i at fastholde mandatet, så man fortsat har et flertal i Senatet på 52 mod Demokraternes 48 pladser.

- På den anden side ved man også, at hvis Moore bliver valgt, så risikerer man at få en løs kanon på holdet.

- Man ved ikke, om han vil være loyal eller gå sine egne veje, siger Anders Agner.

Eksempelvis har Roy Moore ifølge USA-kenderen hamret løs på sine partifæller i Kongressen under valgkampen.

Han har dog støtte fra chefen for det hele, præsident Donald Trump.

- Trump har valgt at støtte ham - ikke nødvendigvis helhjertet, men dog ud fra en betragtning om, at det er bedre med ham end en demokrat, siger Anders Agner.

Demokraternes kandidat, Doug Jones, er ikke nær så kendt som Roy Moore.

Han står svagere i meningsmålingerne end Moore, men Anders Agner spår, at det bliver forholdsvist tæt løb.

Det er i sig selv opsigtsvækkende i en stat, der plejer at være en stensikker republikansk stat.

- Den store ubekendte faktor er, hvor mange vælgere det vil lykkes Demokraterne at mobilisere. Og hvor mange republikanere, der bliver hjemme, fordi de er så stødte over Moores person, at de ikke vil stemme på ham.

- Men med den tradition der er, tror jeg alligevel mest på en kneben sejr til Moore, siger Anders Agner.

  • Alabama Senate
    Republikaneren Roy Moore er favorit til at vinde valget tirsdag mod demokraten Doug Jones. Men den 70-årige tidligere højesteretsdommer er en kontroversiel person, der deler vandene. Foto: /ritzau/AP/Brynn Anderson/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Simon fik varmen i toget - nu skylder han DSB 400.000 kroner

Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Voldtægtsanklaget rumænsk mand har ingen forklaring på DNA-spor

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld