Danmark vil ikke bakke op om et britisk ønske om at slække på EU's våbenembargo mod Syrien, så det bliver muligt at støtte oppositionen med våben.
Det stod klart, da udenrigsminister Villy Søvndal (SF) torsdag morgen ankom til EU udenrigsministermøde i Bruxelles.
Men efter mødets afslutning medgiver den danske minister, at det ikke er helt så sort-hvidt som blot et klart ja eller nej til at bevæbne oppositionen.
- Vi ønsker ikke en yderligere militarisering af konflikten, vi går efter en politisk løsning.
- Men dilemmaet er, at styret får masser af våben - fra Rusland, fra Iran og så videre. De ekstreme grupperinger, de mere jihadistiske grupperinger, får også våben.
- Så dem, der ikke får våben, det er i virkeligheden dem, vi gerne så styrket, siger Søvndal.
Både den danske minister og mødelederen, EU's udenrigschef Catherine Ashton, siger, at det ved torsdagens drøftelse af et britisk-fransk ønske om en justering af den eksisterende våbenembargo stod klart, at der er tvivl om omfanget af embargoen.
For eksempel fordi det er uklart, om EU-lande i øjeblikket end ikke vil kunne levere personligt beskyttelsesudstyr til oppositionens folk.
- Mødet efterlod en smule usikkerhed om, hvad man kan. Det er selvfølgelig ikke holdbart.
- For mig er der forskel på fragmentationsveste til at beskytte sig selv og hjelme til at beskytte sig selv. Og så at supplere med offensive våben, siger ministeren.
Især den britiske udenrigsminister, William Hague, har talt for, at EU's våbenembargo mod Syrien, der udløber 1. marts, ved en eventuel forlængelse bør gøres mere fleksibel, så man bedre kan støtte oppositionen.
Eftersom embargoen udløber, skal der træffes en beslutning, når udenrigsministrene mødes næste gang, 18. februar.
Blandt andre Østrigs, Finlands, Belgiens og Hollands udenrigsminister har i forbindelse med torsdagens møde i Bruxelles udtalt sig med samme tøven som den danske minister.
Flere af ministrene dog også med en erkendelse af, at spørgsmålet er mere kompliceret end som så.
/ritzau/