Annonce
Udland

Sverige vil opsende satellitter nord for polarcirklen

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Sveriges konge, Carl Gustav, klippede båndet over ved indvielsen af en ny platform til opsendelse af satellitter på Esrange Space Center ved den svenske by Kiruna nord for polarcirklen. Foto: Jonas Ekstromer/Ritzau Scanpix
Sverige har fredag åbnet det kontinentale Europas første platform til opsendelse af satellitter.

I det arktiske Sverige nord for polarcirklen blev der fredag taget et skridt mod at styrke Europas tilstedeværelse i rummet.

Her åbnede den svenske konge Carl Gustav sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, det kontinentale Europas første platform til lancering af satellitter.

Den befinder sig på Esrange Space Center ved byen Kiruna nord for polarcirklen. Og den vil få stor betydning for Europas mulighed for at gøre sig gældende i rummet. Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et stort øjeblik for Europa og for Europas rumfartsindustri. Vi får en ny vej ud i rummet. Det er præcis den infrastruktur, vi har behov for af hensyn til innovation og muligheden for at udforske rummet, siger Ursula von der Leyen.

Det er forventningen, at de første opsendelser vil kunne ske fra begyndelsen af 2024. Dermed får EU bedre mulighed for at have egne satellitter i rummet.

I dag har omkring ti lande i verden kapaciteten til at opsende satellitter. Derfor vil de nye muligheder få betydning for EU-landene, som hidtil har skullet sende satellitter op fra Fransk Guyana. Det fastslår administrerende direktør for Den Europæiske Rumorganisation Josef Aschbacher.

- Fransk Guyana er vores europæiske rumhavn. Og det vil den altid være. Det skyldes, at vi har en enorm infrastruktur der, som vi har opbygget over fem årtier. Det giver mulighed for at opsende større raketter, der kan lancere de større satellitter.

- Men i Sverige får vi nu en rumhavn, som er tilrettelagt til mikroopsendelser op til ét tons, siger Josef Aschbacher til Ritzau.

Det kræver 25 procent mere brændstof at sende satellitter op nord for polarcirklen i forhold til rumhavne omkring ækvator. Men svenskerne er ved at udvikle miljøvenlige motorer og brændstof til opsendelserne.

- Europa har brug for at indhente den udvikling, som vi ser hos Space X. Muligheden for genbrug er afgørende for miljøvenlige og økonomiske opsendelser, siger Josef Aschbacher.

Ursula von der Leyen fremhæver, at forskning i rummet vil kunne forbedre livet for borgerne i EU og øge muligheden for at følge udviklingen i klimaforandringerne.

- Fra rummet kan man lave 60 procent af de målinger, vi har brug for for at at forstå, hvad der foregår med klimaet.

I Ukraine bruger forsvaret også satellitter til at overvåge de russiske styrkers bevægelser. Også naturkatastrofer kan overvåges fra rummet.

- Der er mange gode grunde til, hvorfor vi skal accelererede Europas mulighed for at være til stede i rummet.

- Europa har fodfæste i rummet, og vi vil beholde dette fodfæste, siger Ursula von der Leyen.

Ifølge Josef Aschbacher vil den svenske rumhavn være med til at sikre adgang til rummet for EU-landene i en situation, hvor der er stigende geopolitisk konkurrence med Kina og Rusland.

- EU som en samling af lande skal have en garanteret mulighed for adgang til rummet. Det er afgørende for sikkerhed og for vores almindelig liv, siger Josef Aschbacher.

Esrange Space Center har været i drift siden 1966 og er dermed et af de ældste rumcentre i EU.

/ritzau/

  • Sverige vil sende satellitter op nord for polarcirklen
    Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Sveriges konge, Carl Gustav, klippede båndet over ved indvielsen af en ny platform til opsendelse af satellitter på Esrange Space Center ved den svenske by Kiruna nord for polarcirklen. Foto: Jonas Ekstromer/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland

Strømafbrydelse var en fejl på kort

Sport

Penge på vej: Gode nyheder til Rene Holten efter OL-billet

Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Sport

Lokalt brydehåb er usikker på karrieren efter misset OL

Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Indland

Regioner: Der er behov for 1,1 milliarder til hospitalsudstyr

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd