Annonce
Udland

Teenager død af skud i by nær Stockholm

En dreng er død af sine kvæstelser, efter at han blev skudt i byen Skogås. Politi leder efter gerningsmænd.

En dreng under 18 år er blevet skudt og dræbt i byen Skogås syd for hovedstaden Stockholm.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Drengen blev ramt af skud omkring klokken 18 uden for en restaurant. Senere kom meddelelsen om, at han var død af sine kvæstelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politiet har indledt en drabsefterforskning.

- Nu kortlægger vi hans personkreds, og om der er konflikter, men mere kan jeg ikke sige i øjeblikket, siger politiets pressetalsperson Carina Skagerlind til den svenske tv-station SVT.

Ifølge SVT er drengen 15 år. Det er dog ikke bekræftet af myndighederne.

Politiet har afspærret området i centrum af Skogås for at foretage tekniske undersøgelser.

Artikel hos SVT

Ingen er endnu anholdt, og politiet leder efter en eller flere gerningsmænd.

- Det er blevet lidt tydeligere, om det drejer om en eller flere gerningsmænd, der skød, men det er ikke noget, vi kommer til at udtale os om lige nu, siger Carina Skagerlind til SVT.

- Vi banker på døre og leder efter spor med hunde. Vi har taget nogle personer ind til afhøring, men det er ikke ensbetydende med, at de er mistænkte.

Skudepisoden sker, efter at Sverige og i særdeleshed den svenske hovedstad har været plaget af voldsomme skudepisoder og eksplosioner.

Med lørdagens skyderi har der været 17 skudepisoder i alene i Stockholm og omegn siden jul. Der har også været 11 eksplosioner.

Senest for en uge siden var der skyderi i Stockholm. Det skete i den sydlige del af byen, hvor der ifølge flere medier blev skudt mod en mand, men hvor ingen kom til skade.

Dagen forinden - fredag den 20. januar - blev en mand fundet livløs i Stockholm. Politiet formodede, at det havde relation til en anden skudepisode.

Samtidig var der i hovedstaden i samme uge flere eksplosioner.

Hele sidste år blev 61 personer i Sverige dræbt af skud, hvilket ifølge landets justitsminister, Gunnar Strömmer, var rekord for et enkelt år.

De foregående år var der mellem 42 og 47 skuddræbte i Sverige.

Til sammenligning blev otte personer dræbt af skud i Danmark i 2022. Sveriges befolkning er næsten dobbelt så stor som Danmarks.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland