Annonce
Udland

Titusinder af demonstranter retter vreden mod Frankrig

Demonstranter fra et islamistisk parti i Bangladesh opfordrer til boykot af franske varer. Titusindvis af muslimer deltog fredag i protester, hvor de fordømte den franske præsident, Emmanuel Macron. Foto: Munir Uz Zaman/Ritzau Scanpix

Flere steder i Sydasien er der efter fredagsbønnen protester mod Frankrig på grund af muhammedtegninger.

Titusinder af demonstranter i Bangladesh og Pakistan retter deres vrede mod Frankrig i omfattende protester fredag.

Mange mennesker er strømmet ud fra moskéer i hovedstaden Dhaka i Bangladesh efter ugens vigtigste bøn.

- Vi er alle soldater af profeten Muhammed, råbte mængden.

Nogle af dem afbrændte en dukke, der skulle forestille Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Andre opfordrede til boykot af franske varer.

Politiet i Dhaka vurderer, at omkring 12.000 mennesker deltog i fredagens demonstration. Andre mener, at der snarere var omkring 40.000 demonstranter.

- Frankrig fornærmer verdens to milliarder muslimer. Præsident Macron må undskylde for sine forbrydelser, siger Gazi Ataur Rahman, der er en af lederne af det islamistiske parti Islami Andolan Bangladesh.

Det er anden gang inden for fem dage, at der er store demonstrationer i Bangladesh i protest mod Frankrig.

I Pakistan protesterede en mindre gruppe udenfor den franske ambassade i hovedstaden Islamabad.

- Udvis den franske hund, råbte de, mens de forsøgte at skubbe de store containere væk, som var opstillet for at forhindre dem i at få adgang til ambassaden.

- Halshug de blasfemiske, råbte demonstranterne.

Også i havnebyen Karachi var omkring 10.000 på gaden efter fredagsbønnen for at vise deres vrede mod Frankrig.

I Afghanistan var der ligeledes mindre demonstrationer.

Efter drabet på en fransk lærer i en forstad til Paris tidligere på måneden har præsident Macron varslet en hård linje mod yderliggående islamister.

Læreren, Samuel Paty, havde vist muhammedtegninger for sine elever som led i sin undervisning. Et par uger senere fik han halsen skåret over af en 18-årig muslimsk mand.

Macron har betegnet drabet som terror og understreget, at ekstremister ikke skal have held med at indskrænke ytringsfriheden i Frankrig.

Torsdag chokerede et nyt blodigt angreb Frankrig. Her dræbte en ung mand - der ifølge de foreløbige oplysninger var kommet til Frankrig med en migrantbåd fra Tunesien - tre mennesker i en kirke i den sydfranske by Nice.

Et af ofrene fik halsen skåret over.

Macron har betegnet det som et "islamistisk terrorangreb".

Efter de to angreb er Frankrig nu i forhøjet beredskab.

Udenrigsminister Jean-Yves Le Drian advarer fredag franskmændene om, at de er i øget fare "overalt" i verden. Hans ministerium har udsendt en rejsevejledning om det forhøjede beredskab.

  • BANGLADESH-FRANCE-ATTACK-ISLAM-RELIGION
    Demonstranter fra et islamistisk parti i Bangladesh opfordrer til boykot af franske varer. Titusindvis af muslimer deltog fredag i protester, hvor de fordømte den franske præsident, Emmanuel Macron. Foto: Munir Uz Zaman/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen